Flere virksomheder ser lyset i den cirkulære økonomi

Tankegangen om den cirkulære økonomi og koncepter som Cradle-to-Cradle vinder indpas i stadig flere brancher. På Ethical Corporations Sustainable Supply Chain Summit 10.-11. november i London var både energisektoren, anlægsbranchen og arkitektfaget repræsenteret på førstedagens session om netop cirkulær økonomi og de forretningsmæssige perspektiver heri.

Læs også: Samarbejde og dialog skal med i løsningen

Sessionens hovedspørgsmål var på overfladen simpelt: hvordan kan man som virksomhed opnå de cirkulære principper hele vejen igennem sin organisation. Men lige som det var tilfældet med de mange underspørgsmål, konferencedeltagerne blev inviteret til at diskutere undervejs, så var der (naturligvis) ikke umiddelbart noget simpelt svar at finde.

Et af verdens største energiforsyningsselskaber, tyske E.ON, var repræsenteret ved Director of Corporate Procurement (indkøbschef) Rainer Veith og han lagde specielt vægt på de principielle overvejelser om egen forretningsgang, som selskabet, der beskæftiger om 60.000 mennesker på verdensplan og i 2013 omsatte for lige i underkanten af 1.000 mia. kr., har gjort sig i cirkulært regi de seneste år.

Det lange perspektiv
”Det at tænke cirkulært har uden tvivl givet os et friskt syn på vores produktion og investeringsmønstre. Før i tiden manglede det lange perspektiv, the end-to-end view, nærmest fuldstændig, men det er ved at ændre sig, og det kommer også til at styrke vores bundlinje på sigt. Når vi før i tiden har været med til at opføre et kraftvarmeværk, har vi mest tænkt på bygge- og derefter driftsfasen, og stort set ikke på, hvad der skal ske, når værket skal tages ud af drift. Det er uhyre dyrt at afmontere et kraftværk, specielt selvfølgelig hvis det er atomkraft, vi har med at gøre, så ved at indtænke nedtagningen fra start, så kan vi spare store mængder ressourcer og midler på langt sigt,” sagde Rainer Veith.

Netop det lange perspektiv var også et centralt aspekt for en relativt ny, men ikke desto mindre stor aktør på det britiske anlægsmarked. HS2 (HighSpeedTwo) blev etableret for fem år siden som selskabet, der skal udvikle og promovere Storbritanniens nye højhastighedsjernbanenetværk, der på sigt skal forbinde London med det nordlige England.

”Vi tænker automatisk mange år frem tiden på et projekt som det her. Ikke alene går vores byggefase frem til minimum 2023, anlæggene bliver også opført med en projekteret levetid på 120 år. Det stiller naturligvis store krav til kvaliteten i de materialer, vi skal anvende, og at vi allerede i planlægningen bliver afklarede på, hvilke elementer, der skal og kan holde hele vejen og hvilke, vi vil være nødt til at udskifte undervejs,” sagde Sustainable Materials Adviser i HS2, Andrea Charlson, og fortsatte:

”Derudover er vi også meget grundige med at genanvende de råmaterialer, der bliver tilovers i byggeriet. Eksempelvis de op mod 130 mio. ton jord, der skal graves op; 90 procent skal vi selv genbruge og de sidste 10 procent arbejder vi på at få afsat så godt som muligt. Det er både god logik og sund forretning.”

Væk fra ejerskab
En anden virksomhed, der ligeledes arbejder med det cirkulære, er det britiske entreprenør- og arkitektfirma BAM Construct UK, der i mange år har arbejdet med at gøre sin forsyningskæde mere bæredygtig, hvilket selvsagt også har smittet af på selskabets projekter.

Som eksempel på det, fremhævede Director of Sustainability, Nitesh Magdani, der repræsenterede BAM på konferencen, rådhuset i den hollandske by Brummen, ca. 80 km øst for Amsterdam. Her står man over for en kommunesammenlægning omkring 2030, så da man i 2010 havde brug for at få renoveret og udvidet byens rådhus, udskrev man en arkitektkonkurrence, som BAM vandt ved at tænke hele den begrænsede levetid igennem.

”Præmissen fra start var speciel; bygningen skal kun bruges i 15-20 år. Når vi designer noget normalt, så opererer vi med lifespans på 100 år eller endnu mere, så vi valgte en anderledes tilgang, der først og fremmest handler om at gå bort fra konceptet om ejerskab. I stedet handlede det mere om de enkelte elementers performance, eksempelvis når det kom til de træspær, der blev brugt til de nye sidebygninger. Ved dels at nudge dem (bygherren, red.) til at vælge nogle standardmål, som vil gøre det nemmere at sælge spærene videre, og dels ved kun at bolte dem sammen uden lim, så de er lige til at skille ad igen, kunne vi gøre modellen cirkulær i stedet for lineær og sikre os mod spild,” forklarede Nitesh Magdani.

”På samme måde har vi lavet en aftale med Phillips omkring belysningen, hvor kommunen betaler for lyskvaliteten (lux) i stedet for selve armaturerne, som de i stedet bare lejer. Derfor bliver bygningen faktisk bedre over tid i stedet for det modsatte,” uddybede han.

Læs også: Når supply chain transformerer forretningen

Den cirkulære økonomi binder altså an i flere forskellige brancher, og hele panelet på sessionen så da også kun tendenser til, at det vil fortsætte fremover. Eller som Rainer Veith formulerede det afslutningsvis:

”Vi (E.ON, red.) er begyndt at se det som et evolutionært koncept. Når man betragter verdens voksende ressourceforbrug, befolkningstal osv., så burde det være en helt naturlig udvikling for alle typer virksomheder, at de tænker cirkulært, både for deres egen og vores andres skyld.”