Højere kinesiske lønninger sender tøjproduktion tilbage til Europa
Timelønnen på skrædderier i Kina er steget 25 procent de sidste tre år. Det fjerner fordelen ved produktion i det store land for en lang række europæiske virksomheder, der derfor hiver opgaverne hjem til fx Italien.
Lønningerne i den kinesiske tekstilindustri, eksempelvis uldspinderier som dette, er steget over de seneste år, hvilket får europæiske producenter til at trække produktion tilbage til Europa..
En lav timeløn har i efterhånden mange år trukket produktion af tøj og mange andre forbrugsgoder fra Europa til Asien. En af de helt store aftagere i denne sammenhæng har været og er stadig Kina, men udviklingen er faktisk ved at vende, skriver Reuters.
Læs også: Apple, Adidas og H&M har Kinas grønneste forsyningskæder
Siden 2014 er gennemsnitslønnen for en kinesisk skrædder nemlig steget med 25 procent til godt 3,50 dollars (små 25 kr.), og selvom den stadig er langt fra europæisk niveau, så er stigningen nok til at slå bunden ud af forretningen for en lang række mindre producenter.
Med de højere lønomkostninger kan den omfattende outsourcing kombineret med de store udgifter til den langvarige transport hjem fra Østen ikke længere betale sig for virksomhederne, som derfor i stigende grad trækker produktion tilbage til Europa, med Italien og Tyrkiet blandt de store aftagere.
Når Kinas lønninger ikke længere er lave, så bliver processen med at sende materiale den lange vej derud, for derefter at skulle transportere de færdige varer hjem igen, mindre attraktiv, siger formand for Hong Kong General Chamber of Textiles og CEO for tekstilproducenten Wah Fung Group, Shiu Lo Mo-ching.
Kinesisk tøjeksport falder
I Kina er man bevidst om problematikken. Landet er stadig verdensledende på området, med 4,6 mio. ansatte i tekstilproduktion, men i regeringens femårsplan for industrien anerkender man, at de stigende lønniveauer i landet svækker den internationale konkurrencefordel, man har haft i mange år. Man bliver således presset fra to sider; ikke alene fra udviklingslande som Bangladesh og Myanmar, hvor lønnen er langt lavere, men også af europæiske lande, som er tættere på de store markeder, og samtidig har en bedre teknologisk infrastruktur.
Derudover spiller transparens og sporbarhed også en rolle i denne sammenhæng. Her er de europæiske produktionskæder nemmere at overskue, og selvom leverandørerne af konkurrencehensyn sjældent vil sætte navn på de specifikke brands, de samarbejder med, så siger flere producenter ifølge Reuters, at de vælger italiensk uld for at kunne udpege den præcise kilde og dermed adskille sig fra konkurrenterne.
Læs også: Syv leverandører smidt ud af Bangladesh-akkorden
Tal fra Kinas National Bureau of Statistics og landets tekstilhandelskammer viser, at eksporten af tøjvarer til EU kun steg med 1,4 procent over årets første 10 måneder i 2016, og faktisk faldet med 4,1 procent i oktober.
-AK
