Klimakredit-diskussionen er langt fra slut

Et FN-kontrolleret marked for klimakreditter blev endelig til noget ved COP29, men mange virksomheder svarer, at det kun kan være sidste udvej for dem. Reguleringen af kreditterne vokser på flere fronter.

Foto: 123rf.com

19.12.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, SCM.dk

Verdenssamfundet tog ved årets klimatopmøde, COP29, et væsentligt skridt ved at blåstemple brugen af klimakreditter som et gyldigt værktøj i kampen mod klimaforandringer. 

Aftalen har været under forhandling i næsten et årti og fastlægger regler for handel med CO2-reduktionskreditter mellem lande og virksomheder. Formålet er at skabe et gennemsigtigt og standardiseret system, der kan mobilisere betydelige midler til klimaprojekter, især i udviklingslande. 

Den nye aftale indebærer oprettelsen af en FN-støttet instans, der skal regulere det internationale marked for klimakreditter. Dermed går klimakreditter fra at være et frivilligt og ofte ukontrolleret marked til at blive et FN-godkendt system. 

Formålet er at etablere robuste rammer, der sikrer reelle CO2-reduktioner og undgår tidligere tiders problemer med tvivlsomme projekter, der har undermineret tilliden til kreditterne. Dog har der været bekymringer om, hvorvidt de vedtagne regler er tilstrækkeligt stramme til at sikre kredittens kvalitet og forhindre greenwashing. 

Opstramning fra flere sider

Klimakreditter fungerer ved, at virksomheder eller lande kan købe sig til CO2-reduktioner gennem projekter andre steder i verden, f.eks. ved at plante træer eller undgå skovfældning. Disse reduktioner kan derefter indgå i virksomhedens eller landets eget klimaregnskab. 

Kritikere frygter, at FN’s blåstempling af kreditterne kan blive en sovepude for aktører, som ved at benytte klimakreditter kan undgå at investere i at reducere deres egne udledninger. 

Her kan det være værd at bemærke, at der arbejdes med at sætte rammer for klimakreditter på flere fronter. Muligheden for at pynte sig med lånte klimafjer lukkes således ned, når EU’s greenwashing-direktiv træder i kraft i september 2026. Et centralt, nyt punkt i det direktiv er nemlig et totalforbud mod at markedsføre produkter og tjenesteydelser i EU som ”klimaneutrale”, ”CO2-reducerede” mv., når effekten baserer sig på klimakompensation. 

Danmarks store virksomheder siger nej tak

Flere store danske virksomheder har i en artikel i Finans meldt ud, at de ikke vil bruge klimakreditter som en del af deres klimastrategi – i hvert fald ikke i den nærmeste fremtid. 

F.eks. i Velux Gruppen, som understreger at kreditter er sidste udvej, når virksomhederne skal reducere CO2-udledninger i både scope 1, 2 og 3.

”Det er hele ånden i Paris-aftalen, at vi som virksomheder må starte med at lave omstillingen på den hårde måde. Og når man så har gjort alt, hvad man overhovedet kan, så kan man supplere med nogle kreditter til at komme helt i mål med at blive CO2-neutrale,” siger Velux’ bæredygtighedschef Fleming Voetmann.

Kreditter har også fans

Andre argumenterer dog for, at selvom stater og virksomheder skal gøre alt, det de kan for at reducere, så skal klimakreditterne ikke afskrives på baggrund af historierne fra det Klondyke-agtige marked, der har været tidligere. 

Det gælder f.eks. Goodwings, der tilbyder klimakompenserede rejser, som peger på, at markedet for kreditter ikke er så uigennemskueligt endda. 

For virksomheder, der ønsker at benytte klimakreditter som en del af deres klimastrategi, er det afgørende at vælge kreditter af høj kvalitet. De såkaldte removal-kreditter, som fjerner CO2 fra atmosfæren, anses for at være mere troværdige end avoidance-kreditter, der blot undgår udledninger. Derudover bør virksomheder sikre sig, at projekterne overvåges af uafhængige tredjeparter og dokumenteres grundigt. Og det sidste er der ifølge Christian Møller-Holst en robust metode bag. 

Goodwings køber således kun kreditter fra verificerede projekter. Kreditterne tildeles unikke serienumre for at undgå dobbeltregistrering, og projekterne kontrolleres jævnligt af uafhængige instanser.

Fortidens spøgelser

Fortalerne for klimakreditter ser dem som en effektiv måde at mobilisere kapital til klimaprojekter i udviklingslande, hvor investeringer kan gøre en stor forskel. De fremhæver, at et reguleret marked som det, der er aftalt på COP29, kan styrke tilliden til, at projekterne leverer de lovede CO2-reduktioner.

Modstanderne peger dog på, at kreditterne kan bruges som et smuthul, der tillader virksomheder at fortsætte med høje udledninger, mens de kompenserer på papiret. 

Den frygt er ikke ubegrundet, da et internationalt studie udgivet på nature.com tidligere i år viste, at ved en gennemgang af flere end 4.000 tidligere klimakreditprojekter kunne man kun finde reelle CO2-reduktioner forbundet med 16 procent af dem.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Førerkomfort i fokus ved MillPart-truckvalg

Slimstock Nordic

Sponseret

An opinion Making Artificial Intelligence (AI) land in supply chain practice

Relateret indhold

10.09.2025SCM.dk

Danske virksomheder justerer strategi i USA efter Trumps kursskifte

04.09.2025SCM.dk

Billigere dagligvarer og mere inspiration online

04.09.2025SCM.dk

Sådan forbedrer I resiliens i forsyningskæden i en forstyrret verden

02.09.2025Descartes

Sponseret

Descartes lancerer AI-løsning til mere effektiv screening af handelspartnere

28.08.2025SCM.dk

Kunsten at navigere i told-befængt farvand

27.08.2025SCM.dk

Analyse: Diversiteten i toppen af dansk erhvervsliv står næsten stille

21.08.2025SCM.dk

Indspark: Fra tilfredshed til forståelse - brug kundernes stemme som strategisk kompas

21.08.2025SCM.dk

Forsyningskæder skal være agile – men hvad vil det egentlig sige?

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
AQAP NATO Kvalitetsstandarder - grundkursus

Er din virksomhed leverandør til Forsvaret eller har I planer om at blive det? Hvis ja, vil du blive mødt af krav om bevis for efterlevelse af kravene i AQAP, som er NATOs standarder for kvalitetsstyring.

Dato

16.09.2025

Sted

Frederik VI´s Hotel, Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Auditorkursus i kvalitetsledelse

Formålet med kurset er at få et grundigt kendskab til de værktøjer og auditprincipper, der skal anvendes af auditorerne, for at virksomheden får det optimale udbytte af virksomhedens kvalitetsledelsessystem efter DS/EN ISO 9001:2015 og den interne audit.

Dato

16.09.2025

Sted

Odense

RELEX Solutions
Messe
RELEX Solutions at NRF

RELEX Solutions is heading to NRF 2025: Retail's Big Show Europe to showcase how our agentic AI transforms retail supply chain planning. Visit us at booth M-087!

Dato

16.09.2025

Sted

NRF 2025, Paris Expo Porte de Versailles

Dansk Standard
Kursus
Intern audit af et miljø- og kvalitetsledelsessystem

Få redskaber til at planlægge og udføre intern audit af din organisations ledelsessystem indenfor kvalitet og/eller miljø! På kurset får du styrket din forståelse af audit som værktøj til evaluering og forbedring af ledelsessystemet samt trænet din grundlæggende værktøjskasse som auditor.

Dato

16.09.2025

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Lokale P Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
AQAP NATO Kvalitetsstandarder - grundkursus

Er din virksomhed leverandør til Forsvaret eller har I planer om at blive det? Hvis ja, vil du blive mødt af krav om bevis for efterlevelse af kravene i AQAP, som er NATOs standarder for kvalitetsstyring.

Dato

16.09.2025

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Kvalitetskultur

Et effektivt ledelsessystem er kernen i en effektiv virksomhed og driver virksomheden frem mod sine strategiske mål. Det effektive ledelsessystem bør derfor forholde sig til sine interessenters behov og forventninger, risici og muligheder, lovkrav og ikke mindst organisationens værdier og kultur.

Dato

16.09.2025

Sted

Odense