Lægens fornemmelse for logistik
Mulighederne for via smartere logistik at forbedre kvalitet, patientsikkerhed, patientservice, effektivitet og omkostningsniveau på danske sygehuse er enorme. Ifølge ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital. Hun har taget egen medicin, og det virker.
Robotløsningen til blodprøveautomation har været undervejs i ni år i et OPP (Offentligt Privat Projekt). Der har været mange barrierer. Men det lykkedes..
Hvem kan sige nej tak til syv til ni procent højere produktivitet, 3,5 procent lavere omkostninger og markant højere patientsikkerhed samt arbejdsmiljø?
Det er ledende overlæge og ph.d. på Klinisk Biomedicinsk Afdeling (KBA) på Aalborg Universitetshospital Annebirthe Bo Hansen i hvert fald glad for, at hun og hendes kollegaer ikke gjorde, da de gik i gang med at forbedre blodprøvernes logistik for efterhånden en del år siden.
De nævnte resultater er de helt konkrete gevinster, som KBA har høstet ved at tænke automatisering og logistik. Resultater som også har givet KBA den faglige anerkendelse DIRA Automatiseringsprisen 2019 uddelt på hi-messen oktober 2019.
”Der er enorme muligheder for at skære spild væk i rigtig mange arbejdsgange i sundhedssektoren. Det er der ingen tvivl om. Vores lille projekt med at automatisere dele af blodprøveprocessen viser sort på hvidt, at gevinsterne er betydelige”, siger Annebirthe Bo Hansen.
Verdens længste rørpost
Et andet eksempel på forbedring af logistikken på KBA på Aalborg Universitetsafdeling er etablering af en rørpost-forbindelse mellem laboratorierne på Sygehus Nord og Sygehus Syd. De to dele af sygehuset har en afstand på 1,6 km. Transporten af blodprøver mellem Syd og Nord foregik tidligere med taxi, og det var både dyrt og langsomt.
Den nye rørpost-forbindelse klarer transporten af blodprøver på 2,5 minut, og investeringen på cirka 1 million kroner har betalt sig selv hjem efter 1,5 år i form af sparede taxiregninger, og det er for øvrigt verdens længste af sin art.
”Det var en sej kamp at få rørpost-forbindelsen godkendt og anlagt. Mange sagde, at det slet ikke kunne lade sig gøre over den lange afstand, og der var modstand fra alle sider. Der var blandt andet seje forhandlinger med myndigheder som Banedanmark og Vej & Park, fordi forbindelsen går under både togskinner og offentligt vejområde. Men det lykkedes, og det er en stor gevinst. Ingen tvivl om det”, siger Annebirthe Bo Hansen.
Barrierer står i kø
Men der er også mange barrierer. Robotløsningen til blodprøveautomation har været undervejs i ni år. Projektet inkluderer også en intelligent forsendelseskasse, som kan overvåge de forhold, blodprøveforsendelsen bliver udsat for undervejs på rejsen fra for eksempel en praktiserende læge et sted i Region Nordjylland til laboratoriet på KBA.
”Det har været en hård fødsel. Det må vi sige. Jeg har selv været med i projektet siden 2014, hvor vi besluttede at etablere et Offentligt-Privat-Partnerskab (OPP), der består af KBA, TL Automation (robot hardware), Intelligent Systems (robot software) og en leverandør af kasser. De største barrierer har været finansiering, integration mellem robotløsningen og sygehusets it-systemer, kvaliteten af de fysiske kasser og skeptiske sygehuschauffører”, siger Annebirthe Bo Hansen.
KBAs budgetter følger kalenderåret, og det er ikke muligt at foretage investeringer, som bliver afskrevet henover flere år. Tilbagebetalingstiden på denne investering er 6-7 år, så det har betydet, at KBA har været nødsaget til at finansiere deres del af projektet med midler taget ud af den almindelige drift.
”Investeringen kræver, at vi sparer 4-5 procent af vores driftsbudget per år. Det kræver benhård prioritering, og det er hårdt for alle i afdelingen. Det kunne være befordrende for logistikinnovation på sygehuse, hvis der blev oprettet en innovationspulje, hvor afdelinger kunne søge om støtte til innovativ udvikling. Alle kan se nytteværdien af dette projekt og andre fra samme skuffe, men det økonomiske system på hospitalet modarbejder bare, at vi indfører forbedringer af hospitalslogistikken”, fortæller Annebirthe Bo Hansen.
En anden stor barriere i projektet har været at få robotløsningen til at tale sammen med hospitalets IT-system. Annebirthe Bo Hansen og robotprojektet har erfaret, at hospitalets it-system er tungt og vanskeligt at integrere med.
Tilbagebetalingstiden på automationsinvestering er seks-syv år, hvilket har betydet, at KBA har været nødsaget til at finansiere deres del af projektet med midler taget ud af den almindelige drift..
En tredje barriere har omfattet kvaliteten af de fysiske kasser, der mod forventning viste sig at være et stort problem. Håndtagene på kasserne var ikke solide nok, og det tog lang tid at få udviklet en passende kasse. Men det lykkedes.
En fjerde barriere har været skepsis fra de chauffører, der som ansatte ved hospitalets logistikafdeling hver dag afhenter blodprøverne hos de praktiserende læger i området. Den Intelligente Forsendelseskasse indebar en ny arbejdsgang for dem, der går ud på, at de skal skanne kassen. Det har involveret en del dialog og træning, før chaufførerne kunne acceptere den nye arbejdsgang.
”Jeg kan i tilbageblik registrere, at det ville have været klogt fra starten af at involvere alle parter, der er involveret i processen på ligeværdig vis. Vi fik ikke inddraget hospitalets logistikafdeling fra dag 1, og det var en fejl. En kæde er ikke stærkere end det svageste led, og alle led skal derfor 100 procent med på vognen”, forklarer Annebirthe Bo Hansen.
750 patienter om dagen
KBAs ambulatorium servicerer i gennemsnit 750 borgere om dagen, hvilket selvsagt stiller store krav til driften.
”Bare det at få alle disse mennesker ind og ud på en ordentlig og effektiv måde er en gigantisk logistikopgave, og her kan vi blive meget bedre. Der er tusinder af lignende eksempler overalt i sundhedssektoren, så jeg mener, potentialet er enormt”, siger Annebirthe Bo Hansen og supplerer:
”Vi har indført en prøverørskiosk, som er en automat, hvor borgerne selv kan trække deres blodprøverør med de korrekte stregkodemærkater på. De skal blot skanne deres sundhedskort i automaten, og så får de det korrekte rør udleveret, som de selv tager med ind til blodprøvetagningen. Det er en stor gevinst, at vi kan spare personale til udlevering af rør, ligesom vi også undgår fejl med forkerte stregkodemærkater – fejl som altid vil ske, når menneskehænder er indblandet. Der er altså gevinster på både økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø”.
