Lav datakvalitet og mangel på præcision hæmmer forecasting-processen

”I dag er det dag 531 i Rødehavskrisen”. Sådan skriver Lars Jensen, der er en rutineret analytiker af den internationale container shipping industri, i et opslag på Linkedin den 5. maj. Han fortsætter: 

• ”Et missil affyret fra Yemen af Houthie-bevægelsen ramte tæt på Israels Ben Gurion-lufthavn. Normalt bliver houthiernes missiler opsnappet af israelske forsvarssystemer, men dette undslap. Det ramte et åbent område nær lufthavnens terminal 3-parkeringsplads, men forårsagede ikke skade på lufthavnen selv. Ifølge Israels nødtjeneste blev 8 personer kørt på hospitalet.
• Vi går nu ind i den 8. uge af USA's kampagne med daglige angreb mod houthierne. Det er tydeligt, at houthierne har bevaret evnen til at fortsætte med at iværksætte angreb og derfor vedvarer risikoen for handelsskibsfarten, og omlægningerne omkring Afrika fortsætter uden særlig udsigt til en normalisering af handelsruten i den nærmeste fremtid.
• Spændingen mellem Indien og Pakistan fortsætter med at stige. Indien har nu forbudt pakistanske skibe adgang til sine havne og har desuden forbudt indførsel af varer, der transiterer via Pakistan. De har også meddelt, at indiskregistrerede skibe ikke må anløbe pakistanske havne. Pakistan svarede igen ved at indføre de samme forbud mod indiske importvarer og indiske skibe.

Læs også: Salg/marketing og supply chain finder melodien

Det er blot et par eksempler på de mange store forstyrrelser, der sker på næsten daglig basis i øjeblikket, hvor den amerikanske toldkrise i øjeblikket selvfølgelig overstråler de fleste andre forstyrrelser.

Usikkerhed kræver stærke prognoser

”I en tid præget af global usikkerhed, svingende markedsforhold og stigende kompleksitet i forsyningskæderne er evnen til at forudse fremtiden ikke blot en konkurrencefordel – det er en nødvendighed. Forecasting er den praksis, hvor virksomheder forsøger at forudse fremtidige begivenheder – typisk i form af salg, efterspørgsel, kapacitetsbehov eller råvareforbrug – med henblik på at træffe bedre beslutninger i dag. Et validt forecast danner grundlaget for en lang række kritiske forretningsbeslutninger: Hvor meget skal vi producere? Hvornår skal vi genbestille? Hvordan skal vi bemande? Et usikkert eller fejlbehæftet forecast kan føre til enten overkapacitet og spild eller til varemangel og tabt omsætning – og i værste fald underminere tilliden hos både kunder og samarbejdspartnere”. Sådan lyder en kommentar fra professor Jan Stentoft, Syddansk Universitet, der står bag udførelsen af undersøgelsen ’SCM Panelet: Forecasting i praksis – vejen til bedre beslutninger i en digital tidsalder’.

Men det er ikke så nemt at udforme og vedligeholde gode prognoser for det fremtidige salg på den korte, mellemlange og lange bane i virksomheder. Undersøgelsen peger på en række interessante iagttagelser som for eksempel, at de største benspænd for gode forecast-planer er lav datakvalitet.

Datakvalitet og præcision kan blive bedre

Udfordringer med datakvalitet opleves af halvdelen af respondenterne - og det gælder især de store og mellemstore virksomheder. Det rangerer som den største ’udfordring’, se figur 1 (figur 6) – hvor respondenterne rangerer ’ingen eller upræcise forecast’ som den største ’driftsmæssige udfordring’, se figur 2 (tabel 1).

Jan Stentoft nævner i konklusionen på undersøgelsen: ”Undersøgelsen viser, at ’ingen eller upræcise forecast’ opleves som den største driftsmæssige udfordring blandt respondenterne uanset virksomhedsstørrelse... Generelt betragtet anses forecasterne ’i nogen grad’ at have den rette kvalitet, hvilket indikerer et potentielt udviklingsområde. Arbejde med forecast præcision sker kun i godt en tredjedel af virksomhederne og er mere udpræget, jo større virksomhederne er. Forecast baseret på ’fremskrivning af sidste års tal efter bedste skøn’ synes at være den mest anvendte metode, og jo mindre virksomheden er, jo mere bliver denne metode anvendt”.

Læs også: Lagerstyring bliver overset i samspillet mellem salg/marketing og supply chain

De næsttungeste udfordringer er ifølge undersøgelsen:

• Misset potentiale: Der ser ud til at være en erkendelse af, at potentialet ved at bruge kunstig intelligens endnu ikke er indfriet. Sådan svarer 39 procent, og de kommer især fra store og mellemstore virksomheder.
• Silokultur: Den funktionsopdelte organisation er specielt en udfordring for de store virksomheder (45 procent af virksomhedskategorien), hvorimod silokultur i mindre grad ses som en udfordring blandt de mindre virksomheder. 
• Manglende ejerskab og proces: Det er interessant, at man ifølge undersøgelsen i de store virksomheder i større grad ser det som en udfordring med manglende ejerskab og proces, nemlig 45 procent.