Maersk Line bestiller verdens største og mest miljøeffektive containerskib
Maersk line satser på vækst og på at differentiere sig fra konkurrenter i kraft af større containerkapacitet og mere...
Maersk line satser på vækst og på at differentiere sig fra konkurrenter i kraft af større containerkapacitet og mere miljøeffektiv søtransport. Rederiet har indgået en kontrakt med det koreanske skibsværft Daewoo om levering af 10 containerskibe til levering mellem 2013 og 2015 og med en mulighed for at udvide ordren til at omfatte i alt 30 skibe. Skibene bliver kaldt Triple E, og det refererer til, at skibene skal levere Economy of Scale, Energy efficiency og Environmental improvement. Ambitionen er at reducere mængden af CO2-udledning per container med 20-50 procent. Skibene er 400 meter lange, 59 meter brede og 73 meter høje og kan transportere 18.000 TEU (20 fods containere). Det er 16 procent mere end verdens aktuelt største containerskib transporterer.