Non-compliance med CSRD kan give fængselsstraf i Frankrig

Mens forberedelserne til at kunne rapportere i overensstemmelse med kravene i CSRD i fuld gang i virksomhederne, er hvert af medlemslandene i gang med at integrere direktivets krav i deres egen lovgivning. Det skal de være klar med senest 6. juli 2024. 

Frankrig var det første land i EU, som kom i mål med implementeringen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i national lov, da de afsluttede processen og loven blev gældende i december 2023. 

Mens de forbliver stort på linje med direktivets tærskler for, hvilke virksomheder der vil være omfattet af loven, så er de franske lovgivere virkelig gået til den i bestemmelserne for sanktioner for non-compliance. Først og fremmest er det muligt for et ”interested party” at gå rettens vej og kræve at få adgang til informationerne, hvis en virksomhed ikke offentliggør den påkrævede information, og virksomheden kan desuden risikere at blive udelukket fra deltagelse i offentlige udbud. 

Den helt store klinge rammer Frankrig ved også at indføre strafferetlige sanktionsmuligheder. For ikke at offentliggøre eller at offentliggøre delvise eller falske oplysninger, kan man få en bøde på op til 3.750 euro og offentlig omtale af denne dom. Hvis man ikke får revideret sin rapportering, kan man få en både på op til 30.000 euro og op til to års fængsel, mens man kan blive idømt bøde på op til 75.000 euro og op til fem års fængsel, hvis man gør noget for at forhindre revisionsprocessen.

Justeringer af hvem er omfattet - både op og ned

Ved årsskiftet var det dog kun fire lande, som havde afsluttet processen, mens 10 andre lande var i gang med høringsprocesser for lovforslaget – heriblandt Danmark. Det viser en opgørelse fra advokatvirksomheden Ropes & Gray, som har etableret en tracker til at følge udviklingen. 

Af den seneste oversigt kan man også se, om landene føjer til eller trækker fra i deres implementering, og det tyder på, at flere lande ændrer lidt i definitionerne af, hvilke virksomheder er dækket af lovgivningen. F.eks. har man i Finland føjet andelsejede virksomheder til, i Danmark har man også foretaget udvidelser for at omfatte særlige selskabsformer, mens man i Rumænien har sat tærsklerne lavere end dem, der er i direktivet. 

Der sker dog mere i Danmark, end det trackeren omfatter. Det kan man f.eks. se beskrevet på advokatvirksomheden Gorrissen Federspiels hjemmeside:

”Samtidig med implementering af CSRD, opjusteres grænserne for de små regnskabsklasser i årsregnskabsloven, som følge af de seneste års inflation. Dette medfører, at færre virksomheder vil være omfattet af de større regnskabsklasser, og at der dermed også er færre, der vil være omfattet – eller som først vil være omfattet senere – af de nye bæredygtighedsrapporteringskrav.”

Men måske er den mest foruroligende indsigt fra trackeren, hvor mange lande end ikke er nået til endog høringsrunden af implementering af de nye, omfattende rapporteringskrav. Noget, som forhåbentlig vil se anderledes ud i næste udgave af trackeren.