Nyt mere proaktivt paradigme for miljørisici

I årtier har EU’s kemikalieregulering kæmpet med langsomme godkendelser, høje omkostninger og miljømæssige overraskelser. Fra forsinkede forbud mod neonikotinoider til den fortsatte tilbagegang blandt bestøvere reagerer det nuværende system ofte for sent. Vurderingerne er fragmenterede og fokuserer på enkeltprodukter frem for helheden. Beslutninger fastholdes i binære kategorier: “sikker” eller “usikker” uden plads til adaptiv forvaltning.

Resultatet? Et reguleringsmæssigt dødvande, der koster industrien millioner, underminerer tilliden i befolkningen og ikke formår at beskytte biodiversiteten. Det viser et nyt studie ledet af Aarhus Universitet, og det peger samtidig på en løsning.

Forskerne bag Horizon Europe-projektet PollinERA mener, at løsningen ligger i at vende arbejdsprocessen på hovedet. I stedet for at starte med test på produktniveau foreslår de en tilgang, hvor systemet kommer først, og værktøjerne bagefter. Det betyder, at avancerede simulationer bruges til at forstå økosystemers dynamik, før de regulatoriske værktøjer designes.

En af de centrale nyskabelser er idéen om kemiske stressbudgetter, inspireret af CO₂-budgetter i klimapolitikken. Disse budgetter fastlægger økosystembaserede tærskler for kemikalieeksponering og gør det muligt for myndigheder at håndtere kumulative påvirkninger frem for isolerede risici.

PollinERA er et EU-finansieret forskningsprojekt, der skal beskytte bestøvere ved at forbedre vurderingen af miljømæssige risici fra pesticider. Projektet sigter mod at gå ud over vurderinger af enkeltpesticider på honningbier og i stedet udvikle en systembaseret, miljørealistisk tilgang, der inddrager flere pesticider og deres effekter på en bred vifte af insektbestøvere. Målet er at understøtte bedre EU-politik, vende tilbagegangen i bestøverbestande og reducere skadelige pesticidpåvirkninger.

PollinERA er mere end teori, det er en fungerende prototype. Projektet har udviklet en One System-arbejdsproces for risikovurdering af bestøvere, som integrerer interoperable data og modeller på tværs af Europa. Det omfatter avancerede teknikker som agentbaseret modellering og TKTD-simuleringer, valideret med data fra virkelig miljøovervågning.

Derfor betyder det noget

• Miljøbeskyttelse: Forebygger tab af biodiversitet og miljømæssig kollaps.

• Økonomisk effektivitet: Reducerer godkendelsestider og omkostninger, hvilket sparer industrien millioner.

• Politisk sammenhæng: Understøtter målene i EU’s Green Deal, Zero Pollution og Biodiversitetsstrategien.

• Innovationsfremme: Skaber forudsigelige rammer for bæredygtig kemi og bioløsninger.

PollinERA-teamet har været aktivt i dialog med interessenter: regulatorer, industri, NGO’er og EU-rådgivere gennem en række workshops. Publikationerne begynder at udkomme, herunder et policy brief, et teknisk baggrundsdokument og en Viewpoint-artikel i Environmental Science & Technology, et af feltets mest indflydelsesrige tidsskrifter.

“Ved at integrere systemtænkning i reguleringen kan Europa bevæge sig fra fragmenterede beslutninger til adaptiv, helhedsorienteret forvaltning og dermed styrke konkurrenceevne, robusthed og miljøbeskyttelse”, siger hovedforfatter Christopher John Topping.

Visionen er et fuldt interoperabelt ERA-framework på tværs af kemikaliesektorerne inden 2032. De næste skridt omfatter pilotprojekter, open source-simulationsværktøjer og integrerede overvågningssystemer. Hvis det lykkes, kan tilgangen ikke blot ændre pesticidreguleringen, men hele landskabet for kemisk risikostyring.

Kilde: Aarhus Universitet Technical Sciences

/ PiB