Pandora køber nu kun genanvendt sølv og guld

Ved udelukkende at bruge genanvendt sølv og guld undgår Pandora at udlede 58.000 tons CO2 hvert år. Den største effekt kan dog vise sig at være, at det kan lade sig gøre.

Foto: Pandora

02.02.2024

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Pandora, verdens største smykkevirksomhed, køber nu kun genanvendt sølv og guld til alle sine smykker.

Skiftet reducerer Pandoras CO2-udledninger, da virksomheden undgår at få udledninger fra minedrift, som kræver mere energi og ressourcer end genanvendelse, ind i sit CO2-regnskab.CO2-aftrykket fra genanvendt sølv er en tredjedel sammenlignet med udvundet sølv, mens genanvendelse af guld fører til mindre end en procent af udledningerne fra minedrift af nyt guld. 

Ved at indkøbe genanvendte metaller undgår Pandora at udlede omkring 58.000 tons CO2 om året. En reduktion Pandora kalder ”betydelig” i sin pressemeddelelse, og forklarer, at det svarer til det årlige elforbrug i 11.000 hjem. CSR.dk har haft lommeregneren fremme og kan konstatere, at det også svarer til omkring 20 procent af Pandoras samlede CO2-udledninger, som i 2022 var på 280.000 tons. 

Så det fulde skift til genanvendt sølv og guld hos Pandora er vigtigt. Både for Pandoras klimaaftryk i sig selv - og fordi det har betydning, at verdens største smykkeproducent viser, at det er muligt. 

Sølv og guld er de mest anvendte ædelmetaller i Pandora smykker. I 2020 satte Pandora et mål om at indkøbe 100 procent genanvendt sølv og guld inden 2025, og nu har virksomheden nået denne milepæl tidligere end forventet – ved udgangen af 2023 – takket være et stærkt engagement fra sine leverandører.

Genanvendt sølv og guld fremstilles gennem indsamling af materialer fra en række kilder og omsmeltning af disse ved høje temperaturer.. Foto: Pandora

Omstillingen sker hos leverandørerne

Alle Pandoras leverandører af sølv og guld har været nødt til at omstille deres aktiviteter til kun at købe materialer, der er certificeret genanvendt i henhold til Responsible Jewellery Council Chain of Custody, en af de strengeste standarder i branchen. For mange har dette introduceret nye processer og udstyr for at sikre fuldstændig adskillelse af udvundne og genanvendte metaller på tværs af hele forsyningskæden, herunder sortering, smeltning og fremstilling. Mere end 100 Pandora-medarbejdere har været involveret i overgangsarbejdet.

Det indfriede mål hos Pandora handlede om køb af metallerne. Det næste spørgsmål er, hvornår alle Pandoras smykker vil være produceret udelukkende med genanvendt sølv og guld. For verdens største smykkefirma har nok lidt liggende på hylderne – trods stram lagerstyring. 

Pandora skriver i pressemeddelelsen, at for at give tid til udtømning af det eksisterende lager af metaller forventer de, at alle nye smykker vil blive produceret udelukkende med genanvendt sølv og guld fra anden halvdel af 2024. I 2023 var det tal 97 procent.

Stort uudnyttet potentiale

"Ædle metaller kan genbruges for evigt uden tab af kvalitet. Sølv, der oprindeligt blev udvundet for århundreder siden, er lige så godt som nyt, og forbedret genanvendelse kan reducere smykkeindustriens klimaaftryk betydeligt," siger administrerende direktør Alexander Lacik.

I dag kommer mindre end 20 procent af verdens sølvforsyning fra genbrugskilder, typisk fra kasseret elektronik, gamle smykker, sølvtøj, fremstilling af skrot og andet affald fra industrien. Når genanvendt sølv er indsamlet, gennemgår det en raffineringsproces, hvor urenheder fjernes, og metallet omstøbes for at blive brugt igen.

Den central udfordring i at øge andelen af genanvendt sølv er, ifølge Wall Street Journal, at prisen på sølv i dag er så lav, at der ikke er meget, der motiverer til at få det ud af f.eks. elektronikaffald eller at forbrugere afleverer sølvsmykker, de ikke bruger, til genanvendelse. 

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre hos INOX

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

13.05.2026SCM.dk

Forbrugerkrav presser fødevareproducenter til lokal sourcing

12.05.2026SCM.dk

Told og geopolitik presser pharma-supply chains

SCM.dk

Bæredygtighedsarbejdet i forsyningskæden trodser politisk modvind

SCM.dk

Hvordan foregår supply chain beslutninger hos jer?

30.04.2026SCM.dk

10 % af råvareimport er sårbar for kriser

17.04.2026SCM.dk

En branche råber på national råstofstrategi

15.04.2026SCM.dk

Hormuz-krise truer chipproduktion og AI-forsyning

14.04.2026SCM.dk

Shippingkrise i Golfen presser både søfolk og global handel

13.04.2026Inact ApS

Sponseret

Når kompleksitet kræver nye beslutninger: Sådan frigav Fritz Hansen 13,2 mio. kr. fra lageret

13.04.2026SCM.dk

Forsyningsforstyrrelser af gas, gødning og korn truer global forsyning

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Seminar
ISO 22000 inspirationsseminar

Med udgangspunkt i praktiske cases giver vores ISO 22000 Inspirationsseminar dig en grundlæggende forståelse for fortolkning af ISO 22000 standardens kravelementer og opbygning samt fødevarestandardens integration med andre standarder.

Dato

17.08.2026

Sted

Vejle

Dansk Standard
Kursus
ISO 14001 kursus: Diplomkursus i miljøledelse

På to dage præsenteres du for det grundlæggende indhold i ledelsesstandarden ISO 14001 Miljøledelse, og lærer hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Der vil undervejs i kurset være praktiske øvelser, der kan inspirere dig til arbejdet til i din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en multiple choice eksamen, som måler på dine erhvervede viden og færdigheder.

Dato

18.08.2026

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27002 Diplomkursus - træf de rigtige foranstaltninger

På dette kursus får du hjælp til at træffe de rigtige foranstaltninger med ISO 27002, og bliv bedre til at kvalificere og udpege de handlinger, der er nødvendige for din virksomheds informationssikkerhed.

Dato

18.08.2026

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
CE-mærkning af maskiner og anlæg - diplomkursus

Sådan udfører du CE-mærkning af maskiner, maskinlinjer og ombyggede maskiner – Diplomkursus – 2 dage

Dato

18.08.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Context& A/S
Webinar
AI i finansafdelingen - hvad kan du automatisere?

Deltag i webinaret og se, hvordan AI automatiserer økonomiprocesser, reducerer manuelt arbejde og giver hurtigere adgang til indsigt i ERP-data.

Dato

18.08.2026

Tid

10:00

Sted

Online - Microsoft Teams

Bureau Veritas
Kursus
ISO 9001 inspirationsseminar

ISO 9001 Inspirationsseminaret giver dig en grundlæggende forståelse for formål, baggrund og indhold for ISO 9001 standarden, som er en af de første og mest udbredte standarder og derfor betegnes som ”moderen af alle standarder”.

Dato

20.08.2026

Sted

Fredericia