Rederier holder fast i klimamål trods sammenbrud i IMO-forhandlinger

Selvom forhandlingerne om en international klimaaftale for skibsfarten brød sammen den 17. oktober, fastholder flere store rederier deres egne klimamål. 

Blandt andet har det sydkoreanske containerrederi HMM meldt ud, at de fortsat er fuldt engageret i at nå deres mål om netto-nul udledninger i 2045. Også tørlastrederiet Berge Bulk og det norske Odfjell fortsætter deres egne dekarboniseringsstrategier ufortrødent. 

Det skriver ShippingWatch.

Hos Berge Bulk er ambitionen endda at nå netto-nul allerede i 2025, og rederiets topchef James Marshall understreger, at arbejdet med at gøre flåden mere effektiv fortsætter uanset udfaldet hos IMO. Også Odfjell fortsætter sin indsats og opfordrer samtidig andre rederier til at tage ansvar for den grønne omstilling, med henvisning til, at der allerede findes løsninger, som både er gavnlige for klimaet og økonomisk bæredygtige.

Afgørende arbejdsgruppe kan sætte retningen

Det internationale forhandlingsforløb kuldsejlede, da blandt andre Saudi-Arabien og USA pressede på for at udskyde vedtagelsen af en klimaaftale til efteråret 2026. Det skabte skuffelse i dele af shippingbranchen, hvor mange havde håbet på bindende globale rammer i år.

Ifølge ShippingWatch var der ellers momentum før mødet, men modstanden fra blandt andre den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, der betegner en CO2-afgift som ”grøn svindelskat”, fik flertal for at sætte aftalen på pause.

Hos Odfjell vakte dette opsigt. Rederiets forperson Laurence Odfjell kritiserede åbent klassifikationsselskabet ABS for at opfordre til pause i processen og kaldte udmeldingen uansvarlig. Odfjell-gruppen har selv opnået en CO2-reduktion på 54 procent og mener, at lignende resultater er mulige for hele branchen med eksisterende teknologi.

Sideløbende med den officielle udsættelse fortsætter arbejdet dog i IMO-regi. En arbejdsgruppe under organisationen mødes i denne uge for at forhandle detaljerne i det såkaldte Net Zero Framework. Her diskuteres blandt andet biobrændstoffers rolle og, hvordan indtægterne fra en kommende CO2-afgift, vurderet til omkring 80 milliarder kroner årligt, skal bruges til at fremme grøn energi og teknologi.

Flere aktører i branchen holder vågent øje med denne arbejdsgruppe, da dens beslutninger kan få afgørende betydning for den præcise retning for shippingbranchens dekarbonisering.

- lhs