Sådan kan indkøbere bidrage til mere bære- og modstandsdygtige værdikæder – del 3
Indkøbsprofessionelle har magten til at påvirke købsbeslutninger og værdikæders sundhed. Skifter indkøbsafdelingen til en mere ansvarlig, robust og potentielt regenerativ økonomi kan indkøb fungere som en katalysator for systemisk innovation og tænkning, der kan styrke økosystemers sundhed globalt og lokalt. Nøgleordet er ’systemisk’. Læs her hvordan. Dette er del 3 af en artikelserie på 3.
”At skifte fra en lineær og antagonistisk ’omkostningsreduktions-mentalitet’ til en cirkulær og gensidigt dynamisk ’værdiskabelse-mentalitet’ indebærer at overvinde årtier med indlært adfærd for indkøbsteam”, lyder det fra Oleg Kofoed og Alis Sindbjerg Hinrichsen. Foto: 123rf.com.
”Det fremtidige økosystem går fra at være transaktionelt til at være netværksfokuseret, efterhånden som vi bevæger os ind i en systemisk verdensopfattelse og praksis. Dette betyder at bevæge sig mod at tænke som organismer i gensidig afhængighed. Gensidighed eller ’mutualisme’ udvikler kvaliteten af interaktioner mellem individuelle aktører samt de overordnede netværk mod fælles fordele og systemiske interesser. Fremme af samarbejdsrelationer med leverandører og partnere baseret på tillid, gennemsigtighed og fælles fordele. At anerkende leverandører som strategiske partnere snarere end transaktionelle leverandører og inddrage dem i beslutningsprocesser, hvor det er passende”.
Det skriver eksperterne i regenerative værdikæder Alis Sindbjerg Hinrichsen og Oleg Kofoed i artiklen Beyond transactions: How a systemic lens reshapes Procurement.
De påpeger at samarbejde (arbejde mod et fælles mål) og gensidighed (anerkendelse af den andens behov og støtte dem i gensidig handling) er nøglen til at forbedre den overordnede netværksmutualisme og systemiske sundhed.
De skriver: ”Mutualisme er lige så meget et skift i vores perspektiv på, hvordan organismer interagerer, som det handler om, hvordan vi vælger at interagere. Det betyder at bevæge sig fra en snæver livsopfattelse baseret på individualisme og konkurrence til at anerkende betydningen af mutualistiske relationer. Det vokser fra erkendelsen af, at alle aktører er bundet sammen gennem vores fælles tilhørsforhold til levende systemer. Dette indebærer en bevægelse fra et blindt fokus på egocentriske interaktioner gennem økocentriske forståelser af netværkssundhed og videre til at forstå, hvordan alle (inter)aktioner kan tjene den regenerative kapacitet af et overordnet mutualistisk system”.
Dit problem er mit problem, og alles fordel er min fordel. At fremme mutualisme betyder at fremme omsorg og kan meget vel begynde i lokale kontekster og samfund.
Oleg Kofoed og Alis Sindbjerg Hinrichsen
Omsorg for alle parter
Med andre ord kræver mutualistiske interaktioner omsorg for andre samt omsorg for at opfylde ens egne behov. Dit problem er mit problem, og alles fordel er min fordel. At fremme mutualisme betyder at fremme omsorg og kan meget vel begynde i lokale kontekster og samfund.
I en virksomhedskontekst kan det også betyde ressource-deling. Deling af viden om vellykket praksis, teknologier til at dele data og så videre. Enhver organisation består af komplekse processer af menneskelige relationer. Evnen til at arbejde med spændinger og omdanne misforståelser eller forskelle til kreativt potentiale hjælper organisationen med kontinuerligt at lære, tilpasse sig og udvikle sig.
I 2011 annoncerede verdens største producent af valsede aluminiumprodukter Novelis et mål om at øge genanvendelsesindholdet i sine produkter til 80 procent inden 2020. Næsten et årti senere har Novelis:
- åbnet verdens største aluminiumgenvindingsanlæg,
- omformet post-forbrugerindsamlingen af emballage i regioner, hvor genanvendelsesraterne traditionelt har været lave (som i USA) og
- væsentligt reduceret deres absolutte drivhusgasemissioner – alt imens
- virksomheden har øget salget: et skift de kun var i stand til at opnå gennem samarbejde og dialog med nøglekunder.
”Selvom Novelis ikke har nået deres ambitiøse mål, er der lektioner at lære af de fremskridt, der er gjort, og de udfordringer, virksomheden er stødt på undervejs. Et nærmere kig på deres historie tilbyder indsigter for andre i tekniske industrier, fremstillingssektorer og andre tunge industrier om den skiftende dynamik for købere og sælgere, når vi lukker cirklen om råmaterialer”, skriver Oleg Kofoed og Alis Sindbjerg Hinrichsen.
Nøglespørgsmål
De to eksperter peger på fire nøglespørgsmål, der er centrale:
- Engagerer økosystemet sig åbent i autentiske og meningsfulde samtaler om deres følelser, intuitioner/instinkter, passioner og spændinger? Bliver de opmuntret til at gøre det/givet plads til det? → Er sådan åbenhed/sårbarhed modelleret af ledere?
- Er økosystemet opmuntret til - og føler sig trygge ved - at give ad hoc uformel feedback? Er dette i alle retninger (mellem teammedlemmer, leder til teams, teams til ledere)?
- Er konflikt altid opfattet som negativ, eller opfattes spændinger nogle gange som sunde i forhold til vækst og læring? Hvordan støttes folk i at nærme sig konflikt på en konstruktiv måde?
- Bliver systemiske og lokale behov set fra et fælles perspektiv, der skifter blikket fra individuelle interesser til potentialer for gensidigt understøttende praksisser og rutiner?
Åbner op for store fordele
De to eksperter fremhæver, at anvendelse af en systemisk tilgang til indkøb kan give betydelige fordele for organisationer. Ved at overveje hele forsyningskædens økosystem og adressere indbyrdes forbundne problemer kan virksomheder låse op for muligheder for:
- omkostningsbesparelser,
- effektivitetsgevinster og
- innovation.
At omfavne systemisk tænkning i indkøb muliggør også:
- proaktiv risikoreduktion og
- fremmer samarbejde mellem forskellige interessenter, hvilket fører til dybere innovation, der løser bæredygtighedsproblemer på et højere niveau.
”I sidste ende har denne holistiske tilgang potentialet til at drive positive forandringer, øge gennemsigtigheden og justere mål, hvilket positionerer virksomheder til bæredygtig vækst og succes på det evigt udviklende marked – eller skulle vi sige, 'natur-marked'”, lyder det fra Oleg Kofoed og Alis Sindbjerg Hinrichsen. De afslutter med:
”At skifte fra en lineær og antagonistisk ’omkostningsreduktions-mentalitet’ til en cirkulær og gensidigt dynamisk ’værdiskabelse-mentalitet’ indebærer at overvinde årtier med indlært adfærd for indkøbsteam. Dette vil kun ske, hvis de professionelle, der er ansvarlige for dag-til-dag beslutningstagning, oplever incitamenter til at prioritere sociale og miljømæssige resultater - sammen med finansielle mål - og bliver belønnet for at gøre det. Det kræver også et skift i incitamenter og kultur”.
Med inspiration fra:
Om Oleg Kofoed og Alis Sindbjerg Hinrichsen
Oleg: Oleg Koefoed har mere end 20 års erfaring med at udvikle metoder, der kombinerer samfundsvidenskabelige værktøjer, æstetisk forskning og kreative interventioner, som han blandt andet bruger i samarbejdspraksisser og transformative processer – herunder i sit arbejde med regenerative transformationer.
Oleg har en kandidatgrad i kommunikation og historie samt en Ph.d. i filosofi og kultur fra RUC. Han har desuden undervist og forsket i filosofi, kommunikation, lederskab og bæredygtighed på CBS, KU med flere i mere end 20 år.
Alis: Alis Sindbjerg Hinrichsen har mere end 25 år erfaring inden for indkøb og supply chain management med teoretisk indsigt og praktisk supply chain erfaring fra virksomheder som LEGO, B&O, Vestas, VELUX, Danfoss, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitet og flere. I dag er hun Senior Business Transformation Manager, og derudover er hun en flittig producent af bøger, artikler, podcasts og foredrag om det regenerative perspektiv samt hvordan supply chains genfinder balancen med natur og samfund.
