Toldkrig vender op og ned på globale fragtmønstre

Den 2. april 2025 indførte USA en række nye toldsatser, der i gennemsnit løfter importafgifterne til 18 procent – det højeste niveau siden 1930’erne. For Kina blev afgifterne hævet til op mod 30 procent, mens andre lande som Brasilien, Indien og Schweiz blev ramt med satser på henholdsvis 50 procent, 50 procent og 39 procent. EU, Mexico og Vietnam blev også ramt - dog med lavere satser. Målet er at reducere det amerikanske handelsunderskud og genopbygge den nationale produktionsbase. Og konsekvenserne? Ja, de er vidtrækkende og komplekse.

Ifølge en prognose fra WTO fra 8. august vil disse tiltag sandsynligvis føre til et fald på op til 1,8 procent i den globale handelsvolumen i 2025 sammenlignet med prognoser fra før toldkrigen. WTO nedjusterer den globale vækstprognose fra 2,5 til 1,8 procent for 2026 som en direkte effekt af toldsatserne og den efterfølgende usikkerhed i verdensøkonomien.

Læs også: Kunsten at navigere i told-befængt farvand

Kina og EU har ikke forholdt sig passive til de amerikanske tiltag. Kina har indført gensidige afgifter og skærpet toldkontrollen, mens EU har fokuseret på at diversificere sine handelsruter og styrke interne forsyningskæder. Dette har ført til en fragmentering af de globale handelsmønstre, hvor virksomheder i stigende grad søger alternative produktions- og logistikløsninger for at undgå de høje afgifter.

Luftfragt: Turbulens i luften

Luftfragtområdet har været særligt hårdt ramt. Ifølge IATA faldt den globale luftfragtefterspørgsel med 25 procent i de første måneder efter toldsatserne trådte i kraft. Dette skyldes især, at e-handelsvirksomheder som Shein, Temu og Alibaba har skiftet fra luftfragt til søfragt for at undgå de høje toldomkostninger. Den tidligere “de minimis”-ordning, der tillod toldfri import af varer under $800, blev afskaffet, hvilket har ramt små og mellemstore virksomheder særligt hårdt.

Konkrete tal:

• China-US luftfragtruter er faldet med op til 60 procent siden april 2025.
• Antallet af transpacific luftfragtfly, der ankommer til de 18 største amerikanske lufthavne, er faldet med 30 procent.
• IATA har nedjusteret sin vækstprognose for luftfragtområdet fra 5,8 procent til næsten nulvækst for 2025.

Luft: Strategiske tilpasninger

Luftfragtselskaber har reageret ved at omdirigere kapacitet fra de traditionelle Kina-US ruter til Europa og andre regionale ruter. Samtidig har der været en stigning i brugen af hybridmodeller, der kombinerer luft- og søfragt, for at optimere omkostninger og leveringstider. Virksomheder som DHL og Maersk har også investeret i at udvide deres lagre i Mexico og andre nærmarkeder for at imødegå toldrisici.

Læs også: Tema: Handelsbarrierer & risikostyring

”Når undtagelsen på 800 dollars for kinesiske varer fjernes, og toldsatserne samtidig sættes op, ventes det at føre til et fald i luftfragten – især inden for e-handel med lavværdiprodukter, som tidligere udgjorde en stor del af trafikken mellem Kina og USA”, forklarer Joey Smith, Director, Cassel Salpeter. Ændringen har allerede sat gang i en revurdering af forsyningskæderne, hvor ”nogle e-handelsvirksomheder overvejer at flytte produktion eller distributionscentre til andre asiatiske lande, der i mindre grad rammes af tolden”.

Søfragt: Overkapacitet og faldende rater

På søfragtområdet har toldsatserne ført til en markant nedgang i efterspørgslen, især på stillehavsruter. Ifølge DHL Global Forwarding er fragtraterne faldet med op til 50 procent siden begyndelsen af 2025, og de globale containerfragtrater (SCFI) er nu tilbage på 2023-niveau. Dette skyldes en kombination af faldende efterspørgsel, overkapacitet og strategisk kapacitetsstyring fra rederierne.

Konkrete tal ifølge DHL:

• Fragtraterne fra Asien til USAs vestkyst er faldet fra $6.000/FEU til $2.390/FEU siden juni 2025.
• Den globale containerflåde vokser med 7 procent i 2025, men effektiv kapacitet er reduceret med 20 procent på grund af trængsel i havne og omdirigering af ruter omkring Suez-kanalen.
• Ordrebøgerne for nye skibe er 30-40 procent større end den nuværende flåde, hvilket kan føre til yderligere overkapacitet og pres på raterne.

Havnetrængsel og forsinkelser

Havnetrængsel er fortsat et stort problem, især i Asien og Europa. Ifølge DHL’s seneste portopdatering oplever havne som Rotterdam, Hamburg og Los Angeles forsinkelser på 2-5 dage; mens havne i Kina og Sydøstasien kæmper med mangel på containerlagerplads og begrænset tilgængelighed af udstyr. Dette har ført til, at rederierne må aflyse sejladser for at stabilisere markedet.

Strategiske anbefalinger for SCM

DHL, UPS, Cassel Salpeter & Co. og andre analytikere peger især på følgende tiltag for ledere i forsyningskæden:

• Diversificer jeres forsyningskæder: En af de mest effektive strategier for at håndtere toldrisici er at diversificere forsyningskæderne. Virksomheder bør overveje at flytte produktion til lande med lavere toldsatser, såsom Vietnam, Mexico eller Indien. Ifølge en undersøgelse fra Thomson Reuters har næsten 75 procent af virksomhederne allerede ændret eller overvejer at ændre deres sourcing-strategier for at imødegå de amerikanske toldsatser.
• Gør øget brug af teknologi og data: Teknologiske løsninger, der kan analysere handelsruter, forudsige toldomkostninger og optimere logistik, er afgørende. Værktøjer som Freightos Terminal og lignende platforme giver realtidsdata om fragtrater, transittider og havnetrængsel, hvilket gør det muligt for virksomheder at træffe informerede beslutninger.
• Overvej hybridlogistik og genbesøg lagerstrategier: Kombinationen af luft- og søfragt, samt strategisk placering af lagre tæt på slutmarkeder, kan reducere omkostninger og forbedre leveringstider. Dette er særligt relevant for e-handelsvirksomheder, der tidligere har været afhængige af luftfragt fra Kina.

Toldkrigene i 2025 har ifølge DHL, UPS, Cassel Salpeter & Co., Maersk og mange andre analytikere skabt en ny normal for global handel, hvor usikkerhed, omkostningsstigninger og fragmentering af forsyningskæder er blevet hverdagen. For danske ledere i forsyningskæden er det afgørende at være agile, diversificere risici og udnytte teknologi til at navigere i det nye landskab.