Udlændingestyrelsen satser på supply chain resiliens

Tingene er ikke længere, som de plejede at være. Det har ledere og medarbejdere i Udlændingestyrelsen erfaret gennem de sidste tre til fire år.

”Covid-19 viste os, at vi ikke bare kan regne med, at vi modtager alle de varer og services, som vi har brug til vores daglige drift af både vores omfangsrige asylafdeling og vores styrelses-hovedkontor”, fortæller Mette Møller Pedersen, der er chef for enheden ’Beredskab og Styring’.

”Vi nåede også at få en mindre forskrækkelse i den heldigvis relativt korte periode i 2022, hvor energipriserne steg voldsomt, og en russiske invasion af Ukraine truede forsyning af naturgas til Europa. Det skabte en masse usikkerhed på energiområdet”.

Professor Olivier Schmitt og hans forskerkollega Vincent Keating fra Center for War Studies på SDU formulerer det på denne måde i en ny podcast ”Geopolitical tensions and cybersecurity”, som er udgivet på scm.dk:

”Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at vi ikke ved, hvor verden i øjeblikket bevæger sig hen. Det medfører, at politikere, embedsfolk og virksomhedsledere ikke ved, hvad de skal gøre, fordi vi befinder os i en skiftezone fra et kendt verdensbillede til en komplet anderledes verden”.

Behov for resiliens og beredskab
De to forskere mener, at den bedste strategi er at antage det værste (og håbe på det bedste) og så forberede sig på den udvikling. Det indebærer, at vi i fællesskab i samfund, stat og erhvervsliv skal skabe nogle nye strukturer, der er mere resiliente, og som vil bidrage med højere sikkerhed for virksomheders drift.

”Vi har i mange år været vant til ikke at tænke i geopolitiske forhold, fordi de internationale forhold var stabile. Det er i højt tempo i færd med at ændre sig. Verden og særligt de geopolitiske omstændigheder er blevet mere uforudsigelige, og det er derfor blevet værdifuldt at have en god forståelse for, hvordan sammenhængene mellem forretning og geopolitik er”, fortæller Olivier Schmitt.

Læs også: Geopolitiske benspænd skaber en ny verdens-u-orden

Vincent Keating peger på, at risikobilledet er steget. Men han pointerer, at der altid vil være risici med rod i geopolitiske forhold, og han mener, at vejen at gå er at arbejde med rammeværk, der kan hjælpe virksomheder med at tænke klart og ’højt’ på, hvordan forskellige geopolitiske usikkerheder kan påvirke danske virksomheder og deres forsyningskæder.

Styrelsen opbygger beredskab
Og det er præcis, hvad Udlændingestyrelsen gør: ”Vi har indledt et samarbejde med Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS) om at opbygge et beredskab, så vi kan sikre vores fortsatte drift af både styrelsen og asylaktiviteter”, fortæller Mette Møller Pedersen og supplerer:

”Det er en større proces, fordi vi skal tænke helt anderledes end, vi har været vant til. Vi mener derfor også, at det er vigtigt at få hjælp fra SFOS, som har deres faglige kernekompetence på dette felt”.

Styrelsen har organiseret forskellige workshops med SFOS og internt, hvor de arbejder på at danne sig et overblik over kritiske forsyninger, se på mulige plan B og C eller alternativer, afdække sårbarheder og risici og så videre.

”Vi har afviklet én workshop sammen med vores operatører, som er Røde Kors i Danmark og en række kommuner. Her har vi i fællesskab set på, hvad der kunne ske, hvis vi mangler det eller det andet – og hvilke løsninger, vi i så fald kunne forestille os. Det har givet mange nye indsigter og erkendelser, og det danner starten på en bevidsthedsrejse, som vi forventer, vi skal rulle endnu mere ud på flere workshops i løbet af 2024”, fortæller Mette Møller Pedersen.

Ny hverdag for styrelsen
Hun fremhæver, at beredskabsarbejdet kræver meget samarbejde, åbenhed om sårbarheder og deling af viden samt erfaringer. Hun fremhæver også, at SFOS er en værdifuld rådgiver i arbejdet, fordi de kommer med en masse konkret viden fra andre statslige organisationer og den private sektor, og at de på den kan flytte løsninger på tværs af organisations- og sektorskel.

”Vi er i Udlændingestyrelsen vant til kriser, eftersom vi arbejder med asylansøgere, der kommer direkte fra kriseramte områder og derfor per definition er kriseramte. Men vi er ikke vant til ’forsyningskriser’, så det er noget, vi skal øve os på, så bevidsthed om risici og beredskab på forsyningsfronten bliver en del af hverdagen for os”, fortæller Mette Møller Pedersen.