Vær klar når lynet slår ned i din forsyningskæde

Covid-19 har synliggjort mange af forsyningskædernes sårbarheder. Tre universiteter er derfor gået sammen med Industriens Fond om at udvikle en praktisk anvendelig værktøjskasse, som mindre og mellemstore virksomheder kan bruge til at gøre deres forsyningskæder mere modstandsdygtige - supply chain resilience (SCR). De efterlyser nu 20 deltager-virksomheder til projektet.

”Det er vores påstand, at der er stort behov for både at have bedre nødplaner samt at skabe en skarpere, mere bevidst og mere proaktiv ledelse og styring af forsyningskæden", fortæller professor Jan Stentoft. Arkivfoto..

22.06.2021

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Måske er I afhængige af få eller en enkelt leverandør på kritiske råvarer. Måske er jeres sourcing i Kina eller Bangladesh for sårbar, dårlig, usikker, langsom eller dyr. Måske er I afhængige af et materiale, som er sjældent eller CSR-problematisk. Måske er jeres lagerniveauer blevet for lave eller for ujævne og tilfældige. Måske er jeres forretningsmodel uddateret og trænger til en gentænkning. Måske har I for meget ’usund’ kompleksitet i processer, data eller it-systemer, der ikke skaber værdi. Måske er I bare supereffektive og klar til hvad som helst.

Det er først, når der kommer en ekstrem situation som for eksempel covid-19, der ’sænker vandstanden’, at problemerne lige pludselig bliver tydelige og alvorlige.

Jan Stentoft

Nødplaner og skarpere ledelse
Det sidste gælder for de færreste mindre og mellemstore industrivirksomheder i Danmark. Det mener i hvert fald professor i supply chain management Jan Stentoft fra Syddansk Universitet (SDU), der sammen med kollegaerne Ole Stegmann Mikkelsen og Tina Højrup Kjær fra SDU, professor Aseem Kinra fra Universität Bremen og professor Kim Sundtoft Hald fra CBS er gået sammen med Industriens Fond om et nyt toårigt forskningsprojekt.

Projektet skal styrke danske industri-SMV’ers modstandsdygtighed over for det uforudsigelige som for eksempel cyberangreb, naturkatastrofer, blokade af forsyningslinjer, råvaremangel, politisk eller finansiel uro osv. ’Supply chain resilience’ er den fagtekniske term, og målet er helt enkelt, at virksomhederne skal være bedre beredt, når de bliver ramt af det, de ikke havde forestillet sig, de ville blive ramt af.

Vil I deltage i projektet?

Så tag kontakt til Jan Stentoft på stentoft@sam.sdu.dk eller M 2088 7191.

”Det er vores påstand, at der er stort behov for både at have bedre nødplaner samt at skabe en skarpere, mere bevidst og mere proaktiv ledelse og styring af forsyningskæden. Vi kan se, at der er mange problemer i industrivirksomheders forsyningskæder, og pandemien har synliggjort, at virksomhederne ikke var opmærksomme på mange af problemerne”, fortæller Jan Stentoft og supplerer: ”De fleste problemer er eller var uerkendte og er derfor ikke formulerede. De er usynlige og skjulte af det, vi kunne kalde for ’for høj vandstand’. Det er først, når der kommer en ekstrem situation som for eksempel covid-19, der ’sænker vandstanden’, at problemerne lige pludselig bliver tydelige og alvorlige”.

LÆS OGSÅ: Din næste strategi skal handle om risici og robusthed

Vil bygge en værktøjskasse
De tre universiteter vil gribe projektet meget praktisk an og bygge en konkret og anvendelig værktøjskasse baseret på erfaringer fra 20 virksomheder, som deltager i projektet.
”I første omgang søger vi samarbejde med 10 mellemstore industrivirksomheder, der vil deltage i et fire dages interview- og workshopforløb. Forløbet vil give virksomhederne indsigt i egen forsyningskæde og eventuelle sårbarheder, og de vil blive klædt på til enten at formulere en strategi for supply chain resilience (SCR) eller at implementere konkrete tiltag, der kan styrke deres SCR – eller begge dele”, fortæller Jan Stentoft.

Eksempler på konkrete SCR-tiltag

Alle virksomheder og forsyningskæder er forskellige, og derfor vil et SCR-beredskab også være unik for enhver virksomhed. Eksempler på tiltag kunne være:

• Kortlægning og gentænkning af interne processer.
• Brug af nye materialer eller ’friske øjne’ på R&D af produkter.
• Højere it-sikkerhed i systemer, processer, governance og adfærd.
• Mere præcise og relevante lagerniveauer.
• Flere leverandører.
• Hjemtagning eller outsourcing af dele af produktionen.
• Tættere samarbejde med kunder/leverandører.
• Tættere planlægning på tværs af funktioner og forsyningskæden.
• Mere relevant strategi for rekruttering og kompetenceudvikling.
• Opbygning af skabelon for ’war room’ – et kriserum, der skal lede forsyningskæden i en krisesituation.
• Gentænkning af forretningsmodel, nye alliancer med partnere/konkurrenter.

Forløbet vil strække sig over følgende fire faser:

1. Forstå egen forsyningskæde og kortlægge mulige sårbarheder.
2. Undersøge forebyggelse af forstyrrelser: Hvor og hvordan?
3. Mitigere: Hvordan kan virksomheden mindske de mulige skader ved forstyrrelser?
4. Genoprette: Sådan kan virksomheden komme tilbage til udgangspunktet eller til et niveau, der er ’bedre’ end udgangspunktet.

Forløbene med de 10 virksomheder vil strække sig over andet halvår 2021 og skal resultere i et bud på en lavpraktisk værktøjskasse med måske 25 til 30 værktøjer.

Ned i øjenhøjde
”Den værktøjskasse kalder vi for version 1, og den skal så afprøves og tryktestes af 10 nye virksomheder. Fungerer værktøjerne, eller kan de forbedres? Vi gennemfører derfor i efteråret 2022 en ny praktisk runde med 10 nye industrivirksomheder. Man kan sige, at det er en slags eksperimentarium eller praksisnær udvikling. Man kan også sige, at samarbejdet mellem de tre universiteter er et eksempel på, at vi smider rygmærkerne og samarbejder på tværs”, fortæller Jan Stentoft og tilføjer:

”Det ligger os meget på sinde, at resultatet af projektet bliver relevant og praktisk anvendeligt. Det skal ned i øjenhøjde, og der er ikke brug for nogen ph.d.-grad for at være med eller gøre brug af værktøjerne”.

Projektparterne vil i løbet 2022 og 2023 invitere til en række arrangementer, der vil præsentere læringer fra projektet til alle interesserede.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

20.10.2026Swisslog

Sponseret

Swisslog moves into new headquarters in Aarau

20.10.2026SCM.dk

Risikostyring er supply chain lederens nye kongedisciplin

SCM.dk

Forsyningskæder har radikalt skiftet design de sidste seks år

SCM.dk

83 procent forventer omfattende ændringer i logistikkæderne

06.10.2026SCM.dk

Danmark skiller sig ud med høj vækst og stærk AI-parathed

05.10.2026SCM.dk

Disse 5 supply chain områder vil vægte mest i de næste 5 år

02.10.2026TECSYS A/S

Sponseret

Sådan bygger du en business case for WMS, som ledelsen kan sige ja til

29.09.2026Dansk Standard

Sponseret

Ny global standard gør madspild til en forretningsmulighed

29.09.2026SCANLOX ApS

Sponseret

En jobsøgende kan aflæse jeres arbejdsmiljø på få minutter

29.09.2026Bureau Veritas

Sponseret

ISO 20001 lanceres på International Madspildsdag

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
Measurement system analysis (MSA)

I en virksomhed træffes der mange gange daglig beslutninger om produkters kvalitet og processers evne til at opfylde kvalitetskravene. Fejl i disse beslutninger fører til utilfredse kunder og/eller omkostninger til spild, omarbejde etc.

Dato

26.10.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Kvalitet (CQI and IRCA-certificeret)

Bliv certificeret ISO 9001:2015 Lead Auditor i kvalitetsledelsessystemer (CQI-IRCA-certificeret)

Dato

26.10.2026

Sted

Nyborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Modul 1: ESG og ledelsessystemet

Sådan bruger du virksomhedens ledelsessystem til at systematisere jeres bæredygtighedsarbejde.

Dato

27.10.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27005 Diplomkursus - bliv skarp til risikovurdering af informationssikkerhed!

På dette kursus får du hjælp til at lave en risikovurdering med ISO 27005, som er med til at sikre det optimale niveau af foranstaltninger i din organisation i forhold til organisationens informationssikkerhed.

Dato

27.10.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
Statistical Process Control (SPC)

SPC er en effektiv metode til at overvåge en proces ved opsamling af data. Ved at indsamle prøver regelmæssigt fra processen skabes et grundlag for hurtigt at opdage og handle på trends og afvigelser, der påvirker produktets eller servicens endelige kvalitet.

Dato

27.10.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training (Online)

The main purpose of the APQP4WIND Management Awareness Refresher Training is to update and refresh your knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it from a management perspective.

Dato

28.10.2026

Sted

Online