Alibaba Group opfører nyt logistikcenter i Hong Kong

E-handelsvirksomheden Alibaba Group investerer i nyt logistikcenter til en samlet værdi af 1,5 mia. dollars i Hong Kong. Med en placering i en verdens største fragtlufthavn skal centeret forbedre virksomhedens logistikkæde betydeligt.

Alibaba Group åbner et logistikcenter i Hong Kong lufthavn. Centeret vil ifølge planen være klar til brug om fem år. Her ses et udkast til, hvordan det færdige resultat kommer til at se ud, forudsat regeringens godkender planen. PR-illustration.

11.06.2018

SCM.dk

Den kinesiske e-handelsvirksomhed Alibaba Group investerer 1,5 mia. dollars (9,5 mia. kr.) i byggeriet af nyt digitalt logistikcenter i Hong Kong International Airport, der er verdens travleste lufthavn målt på gods.

Læs også: CPH mod nye fragthøjder

Med et ejerskab på 51 procent er det virksomhedens logistikgruppe ved navn Cainiao Network, der skal være tovholder på projektet. Med hjælp fra flyselskabet China National Aviation Corporation (Group) Limited og distributøren YTO Express, der ejer henholdsvis 35 og 14 procent, vil Cainiao Network have centeret klar til brug i 2023.

"Hongkong International Airport har været verdens travleste fragtlufthavn i mange år. Den fungerer som en vigtig gateway for globale varer til at komme ind på det kinesiske marked, og omvendt er Hong Kong af strategisk betydning for Cainiao, og vi har et stærkt engagement i at hjælpe byen med at tage højde for fremtidens voksende behov”, siger Wan Lin, der er topchef for Cainiao Network.

Centeret, der bliver på omkring 360.000 m2 vil gøre brug af en række topmoderne teknologier, såsom automatiserede lager- og temperaturløsninger.

Det vil blandt andet omfatte et luftfragtbehandlings-, sorterings- og ordrefulfillmentcenter, der skal kunne håndtere en lastvolumen på op til 1,7 millioner tons om året. På den måde ønsker Cainiao Network at imødekomme det stigende e-handelsbehov ved at forbedre sin logistikkæde.

Fra logistikcenteret i Hong Kong skal der været garanteret en leveringstid på maks. 24 timer internt i Kina og 72 timer i resten af verden.

”Centeret i Hongkong vil være en milepæl på vej mod at nå vores mål om global levering på 72 timer, og det vil yderligere styrke SMV’erne lokalt og globalt, der vil drage fordel af en mere global e-handel på tværs af landegrænser”, forklarer Wan Lin.

Læs også: Worldwide Flight Services udvider sine flyafgange fra Kastrup

Det nye center er en del af Cainiaos målrettede indsats for at styrke og opruste virksomhedens logistiknetværk på global plan. Senest annoncerede Cainiao deres planer om at åbne fem centre i fem forskellige byer: Dubai, Hangzhou, Kuala Lumpur, Liège (Belgien) og Moskva.

Cainiao har allerede tre globale fulfillmentcentre i Hongkong, der drives af virksomhedens partnere.

- EST 

Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen 2024: Bliver AI en gamechanger i Supply Chain?

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

12.04.2024SCM.dk

Ejeren af Dali vil have alle parter til at bidrage

12.04.2024SCM.dk

Ny banebrydende automatisering af ordreplukning

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Lagerteknologi: Top 5 systemer til at øge effektiviteten

03.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Technicon A/S og Toyota Material Handling Danmark A/S indgår samarbejde

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle