Arbejdsforhold i levering af e-handelspakker er under stort pres i hele Europa

En af Europas største pakkedistributører, GLS, benytter danske underleverandører, der trækker tråde til sager om fiktive fakturaer, skattesnyd og konkurskarantæner. Det rapporterede mediet Finans.

GLS tjener årligt trecifrede millionbeløb på at omdele pakker i Danmark, men omdelingen er i stor stil udliciteret til selvstændige vognmænd.

Finans’ historie peger på et generelt mønster i den europæiske levering af e-handelspakker. E-handelens eksplosive vækst har skabt en ny realitet for europæiske forsyningskæder, hvor last-mile-levering – den sidste strækning fra distributionscenter til forbrugerens dørtrin – er blevet en afgørende, men problematisk del af logistikken. 

Ifølge en ny rapport fra den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) er last-mile-levering i dag præget af udbredt underrapportering af arbejdstid, usikre ansættelsesforhold og en strukturelt sårbar arbejdsstyrke, der ofte opererer under højt tidspres og med begrænsede rettigheder.

Her hopper kæden af

Kernen i problemerne ligger i den komplekse underleverandørstruktur, der dominerer last-mile-levering. Store logistikvirksomheder og e-handelsgiganter som Amazon, DHL og La Poste outsourcer leveringen til mindre underleverandører, som igen kan underudlicitere opgaven videre. Denne kæde af underleverandører skaber en række udfordringer:

For det første er der et udbredt problem med underrapportering af arbejdstid. Ifølge rapporten er det almindeligt, at chauffører bliver registreret som deltidsansatte, mens de i virkeligheden arbejder fuld tid – eller endda længere – uden at få betaling for alle timerne. I Frankrig har inspektører for eksempel afsløret, at chauffører, der formelt arbejder 48 timer om ugen, i realiteten arbejder op til 54 timer eller mere, og at de bruger kollegers identifikationskort for at omgå systemet. I Tyskland har Finanzkontrolle Schwarzarbeit (FKS) i perioder fundet, at op til 40 procent af de undersøgte sager i pakkeleveringssektoren indeholdt overtrædelser af minimumslovgivningen eller socialretlige forpligtelser.

For det andet er der et stigende problem med falsk selvsatserhverv, hvor chauffører formelt ansættes som selvstændige, men i realiteten arbejder under betingelser, der ligner traditionel lønmodtageransættelse. Dette fænomen er særligt udbredt i lande som Frankrig, hvor op mod 90 procent af leverandørerne i nogle segmenter er registreret som enmandsvirksomheder. I Tyskland og Spanien er problemet dog blevet reduceret efter domstolsafgørelser, der har fastslået, at chauffører i platformbaserede leveringsmodeller skal anses som lønmodtagere.

Endelig er der et alvorligt problem med udnyttelse af sårbare arbejdstagere, herunder tredjelandsborgere uden gyldige arbejds- og opholdstilladelser. Rapporten peger på, at disse arbejdstagere ofte har begrænset kendskab til deres rettigheder og kan blive udsat for udnyttelse i form af lave lønninger, lange arbejdsdage og usikre arbejdsforhold. I Polen har medier for eksempel afsløret tilfælde, hvor underleverandører ansatte chauffører uden gyldige kørekort eller forsikringer, hvilket udgør en risiko for både arbejdstagerne og trafikken.

Derfor opstår problemerne

Årsagerne til de dårlige arbejdsforhold i last-mile-levering er mange, men nogle af de vigtigste faktorer er det intense prispres, der hersker i sektoren. E-handelsvirksomhederne konkurrerer på at tilbyde de laveste leveringspriser, ofte med gratis levering som et salgsargument. Dette pres overføres ned gennem underleverandørkæden, hvor de mindste virksomheder ofte ender med at tage det største økonomiske tab. Ifølge rapporten er det almindeligt, at underleverandører opererer med så smalle margener, at de enten må underrapportere arbejdstid, undlade at betale socialbidrag eller endda gå konkurs for at overleve.

En anden vigtig faktor er den høje grad af afhængighed, der opstår i underleverandørforholdene. I Frankrig har undersøgelser for eksempel vist, at op mod 93 procent af leverancerne i nogle segmenter af last-mile-levering udføres af underleverandører, og at disse ofte er økonomisk afhængige af en enkelt hovedleverandør. Denne afhængighed gør det svært for underleverandørerne at forhandle bedre vilkår, og det skaber incitamenter til at omgå reglerne for at overleve.

Endelig spiller den manglende regulering og kontrol en afgørende rolle. I mange europæiske lande er der ingen krav om, at lette erhvervskøretøjer (under 3,5 ton) skal være udstyret med køretidsregistratorer (takografer), hvilket gør det svært for myndighederne at kontrollere overholdelsen af arbejdstidsregler. Rapporten peger på, at indførelsen af obligatoriske takografer i lette køretøjer ville være et vigtigt skridt mod at forbedre kontrollen.

Sådan kan problemerne håndteres

Der er ifølge rapporten fra ELA flere veje til at forbedre arbejdsforholdene i last-mile-levering. En af de vigtigste løsninger er at styrke kontrollen og håndhævelsen af reglerne. I Holland har myndighederne for eksempel udviklet en effektiv metode til at opdage underrapportering af arbejdstid ved at udnytte de data, der indsamles via de håndholdte enheder, som chauffører bruger til at registrere leveringer. Ved at analysere disse data kan myndighederne identificere mønstre, der tyder på underbetaling eller overtrædelser af arbejdstidsreglerne.

En anden vigtig løsning er at indføre strengere krav til registrering og dokumentation. I Frankrig er der for eksempel indført et digitalt værktøj kaldet Mobilic, der gør det muligt at overvåge køretider og hviletider i realtid. Dette værktøj har vist sig at være effektivt til at afdække overtrædelser og forbedre overholdelsen af reglerne.

Endelig kan kollektive overenskomster spille en afgørende rolle i at forbedre arbejdsforholdene. I Italien har fagforeninger for eksempel forhandlet overenskomster, der fastsætter minimumslønninger, maksimale arbejdstider og bedre sikkerhedsforhold for chauffører i last-mile-levering. Disse overenskomster har vist sig at være effektive til at reducere underrapportering af arbejdstid og forbedre arbejdsforholdene.

Hvad bringer fremtiden?

Fremtiden for last-mile-levering i Europa afhænger ifølge ELA af, om sektoren formår at tackle de strukturelle udfordringer, der præger den i dag. Hvis sektoren ikke griber ind, risikerer de dårlige arbejdsforhold at blive ved med at underminere både medarbejdernes trivsel og sektorens bæredygtighed.

Læs også: EU tager første skridt i brændstofkrise

På den positive side er der tegn på, at der sker en øget opmærksomhed på problemerne. I flere lande er der indført nye love og reguleringer, der sigter mod at forbedre arbejdsforholdene i last-mile-levering. I Tyskland er der for eksempel indført en lov, der stiller strengere krav til registrering og dokumentation af underleverandører, og som indfører en form for ansvar for hovedleverandørerne. I Belgien er der indført en lov, der kræver, at alle virksomheder, der udfører last-mile-levering, skal registrere sig i et centralt register.

Samlet set peger rapporten på, at der er behov for en kombination af strengere regulering, bedre kontrol og styrket samarbejde mellem myndigheder, arbejdsmarkedsparter og virksomheder for at sikre fair og bæredygtige arbejdsforhold i last-mile-levering. Kun ved at tackle problemerne på alle niveauer kan sektoren sikre en retfærdig og bæredygtig fremtid for alle parter.