Data styrker forsyningskædens modstandsdygtighed

Data er nøglen til at skabe modstandsdygtighed i forsyningskæden. Og det er der brug for. En datadrevet tilgang kan skabe en slankere og mere bæredygtig drift samt gøre forsyningskædens reaktionsevne mere smidig. Læs her hvordan.

”Når virksomheder har overblik fra A til Z i forsyningskæden, kan analytiske teknologier som for eksempel kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) give indsigter i form af advarsler, prognoser og business intelligence-anbefalinger”, fortæller Christian Lindtorp Andersen. Foto: 123rf.com..

18.04.2023

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

De hårdt pressede globale transportnetværk og produktionspraksisser betyder, at forsyningskæderne er ekstremt sårbare over for forstyrrelser – og de seneste par år har vi med al tydelighed kunne se, hvor skrøbelige de faktisk er.

Pandemien har haft mærkbare konsekvenser for verdensøkonomien. Alene i Danmark har covid-19 for eksempel kostet eksporten 110 milliarder kroner og forsikringsbranchen 325 milliarder, for blot at nævne et par eksempler. Derudover har krigen i Ukraine skabt udfordringer med øgede transportomkostninger og produktmangel. Så hvordan kan man opbygge modstandsdygtighed i en produktionsvirksomheds forsyningskæde – og samtidig få virksomheden til at vokse, trods fortsat økonomisk uro?

Læs også: Vækstkomet stiller skarpt på resiliens

Nøglen er data. En datadrevet tilgang kan dels give produktionsvirksomheder en slankere og mere bæredygtig drift og dels gøre deres reaktionsevne mere smidig i tilfælde af forstyrrelser og ændringer i kundeefterspørgslen. Det mener Christian Lindtorp Andersen, Country Lead, Snowflake Danmark.

De tre vigtige strategiske tiltag, der kan bære virksomheder igennem turbulente, økonomiske tider, er: 1) at styrke forsyningskædens modstandskraft, 2) bedre udnyttelse af industri 4.0-analyser samt 3) at forbedre kundeoplevelser, herunder at skabe nye indtægtsstrømme.

Data styrker modstandskraften
”Evnen til at kunne fremstille et produkt og levere det, når kunden kræver det, afhænger af, at alle parter i forsyningskæden arbejder gnidningsløst sammen. Data, der for eksempel kan identificere begrænsninger i råmaterialer, eller som giver indsigt i kunde- og markedskarakteristika, kan hjælpe virksomheder med at udjævne udfordringer”, fortæller Christian Lindtorp Andersen.

Disse data ligger imidlertid ofte på mange forskellige systemer. Udfordringen er dog, at flere af disse systemer hverken tilhører virksomheden selv eller er en del af et økosystem, som virksomheden arbejder med. Systemerne, og dermed data, ligger ofte hos kunder, leverandører eller logistikvirksomheder. Og heri ligger problemet. For nøglen til at opdage forbedringspotentialet findes ifølge Christian Lindtorp Andersen i dag på tværs af økosystemet – og ikke hos den enkelte virksomhed.

Han fremhæver, at udfordringen består i at forene disse data for at skabe det store billede i realtid. Data skal være tilgængelige på en sådan måde, at de kan analyseres. Ellers er det ikke muligt at identificere risici og potentielle knaster i forsyningskæden. Producenterne skal også kunne dele data med deres partnere på en sikker og lovlig måde for at kunne berige sine datasæt samt få et overblik over hele forsyningskæden, så alle ved, hvad der foregår.

Læs også: Maskinproducent genopfinder sig selv som bæredygtig leverandør

”Når virksomheder har overblik fra A til Z i forsyningskæden, kan analytiske teknologier som for eksempel kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) give indsigter i form af advarsler, prognoser og business intelligence-anbefalinger”, fortæller Christian Lindtorp Andersen.

Indsigter som disse giver virksomheder fleksibiliteten og evnen til proaktivt at opdage et problem eller forudsige et resultat, så de hurtigt kan handle på dem. Det betyder, at hvis producenten identificerer et problem, er de i stand til at ændre planerne. Det kan være et leverandørskifte, anvendelse af et andet materiale eller at informere deres partnere om ændringer, der påvirker dem.

En datadrevet tilgang til industri 4.0
Produktionsvirksomheder har ifølge fortæller Christian Lindtorp Andersen også mange muligheder for at bruge data via teknologierne bag industri 4.0 og herigennem få en mere moderne og bæredygtig profil. Nøglen hertil er Industrial Internet of Things (IIoT), hvor intelligente maskinsensorer på fabriksgulvet, i robotteknologi samt ved håndholdte og bærbare enheder giver en syndflod af data - som kan løfte effektivitet og kvalitet i produktionsprocesserne, når de kombineres og analyseres.

”Vi kan ikke komme uden om, at produktionsdanmark står over for et usædvanligt udfordrende økonomisk miljø – også i fremtiden. Men det betyder ikke, at produktionsvirksomheder ikke kan ride stormen af og endda udvide deres virksomhed”, fortæller Christian Lindtorp Andersen. Foto: Snowflake Danmark..

”Hos alt for mange producenter er disse data stadig fastlåst i siloer i blandt andet applikationer til styring af forsyningskæden, ERP-platforme og værkstedssystemer som produktionsudførelses- (MES), kvalitetssikrings- (QM) og kontrolsystemer. Når disse data kombineres, kan de bruges til at udføre et stort antal opgaver, såsom at forudsige vedligeholdelse (predictive maintenance). Her benytter man data fra det anvendte udstyr for at forudsige, hvordan det fungerer. Man vil for eksempel kunne se, om et maskinbrud er nært forestående eller forudsige en bygnings energiforbrug, så det bliver muligt at udnytte den rigtige energikilde til den rigtige pris og dermed komme nærmere sine miljømål”, fortæller Christian Lindtorp Andersen.

Forbedring af kundeoplevelsen og nye muligheder
Han fremhæver, at intelligente, forbundne enheder giver produktionsvirksomheder mulighed for at forbedre kundeoplevelsen ved hjælp af IoT-data. Når disse produkter først er taget i brug af kunden, fortsætter de med at rapportere, hvilket giver mulighed for at tilbyde differentierende salg og tjenester – eller udvikle helt nye forretningsmodeller.

Læs også: Lokal fabrik skaber høj forsyningssikkerhed og unik produktudvikling

Disse fordele kan ifølge Christian Lindtorp Andersen kun opnås, hvis de data, som genereres, bliver indsamlet, analyseret og udnyttet hurtigt. Et eksempel er ’performance management’, der oftest forbindes med dyrt industrielt udstyr. Det kan give produktionsvirksomheder mulighed for at lancere resultatbaserede tjenester, hvor kunderne opkræves betaling på grundlag af faktorer, som for eksempel forbedret driftstid eller højere produktionskvalitet. Disse data giver producenterne mulighed for at lancere udstyr-som-en-service (Equipment-as-a-Service), hvor kunderne køber udstyr på en fleksibel måde og betaler i forhold til resultaterne.

”På samme måde kan intelligente tjenester, der bygger på data indsamlet fra defekte produkter, give serviceteknikere en idé om, hvad problemet er, og hvilke værktøjer og reservedele de skal bruge, længe før produkterne ankommer til kunden. Denne effektivitet fører til lavere omkostninger og en kraftigt forbedret kundeoplevelse”, fortæller han.

Møde med fremtiden
”Vi kan ikke komme uden om, at produktionsdanmark står over for et usædvanligt udfordrende økonomisk miljø – også i fremtiden. Men det betyder ikke, at produktionsvirksomheder ikke kan ride stormen af og endda udvide deres virksomhed”, fortæller Christian Lindtorp Andersen.

Han mener, det er vigtigt, at de har alle data ved hånden, lige fra sensorer på gaffeltrucks til salgsterminaler i butikkerne. Det hele har værdi. Ved at bruge data og dele dem med partnere i deres økosystem vil producenterne kunne opbygge modstandskraft, forbedre kundeoplevelsen og finde nye indtjeningsmuligheder.

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Denne artikel er del af et tema:

Tema om den modstandsdygtige forsyningskæde 2023

Relateret indhold

03.11.2026SCM.dk

Scan Global Logistics køber amerikanske OIA Global

28.10.2026SCM.dk

Medicinalindustriens lavere vækst udfordrer dansk økonomi

SCM.dk

Flaskehalse i havnenes transportforbindelser hæmmer forsyningskæder

SCM.dk

Mangelfulde temperaturdata udfordrer kontrol af grisetransporter

20.10.2026SCM.dk

Risikostyring er supply chain lederens nye kongedisciplin

19.10.2026SCM.dk

Volvo Financial Services fejrer 30 år i Danmark

16.10.2026SCM.dk

LEGO-topchef hædres for vækst og bæredygtig omstilling

06.10.2026SCM.dk

Danmark skiller sig ud med høj vækst og stærk AI-parathed

05.10.2026SCM.dk

Disse 5 supply chain områder vil vægte mest i de næste 5 år

02.10.2026TECSYS A/S

Sponseret

Sådan bygger du en business case for WMS, som ledelsen kan sige ja til

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Ledelse og facilitering

Vil du være god til at facilitere møder, workshops, projekter og lignende? Og vil du kunne understøtte relationelle processer, der skaber værdi, mening og ønsket effekt?

Dato

06.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

By combining lectures, workshops and practical exercises, the APQP4WIND Specialist Training will provide you with an understanding of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it. It will also prepare you for implementation internally and in cooperation with suppliers and Windpower customers.

Dato

09.11.2026

Sted

Vejle

Bureau Veritas
Kursus
ADR sikkerhedsrådgiver uddannelse

ADR Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen forbereder dig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen samt giver dig forståelse for ADR-konventionen, og hvordan du anvender den som opslagsværk i dit daglige arbejde.

Dato

09.11.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ADR/RID sikkerhedsrådgiver uddannelse

ADR/RID Sikkerhedsrådgiver Uddannelsen forbereder dig til Beredskabsstyrelsens grundlæggende sikkerhedsrådgivereksamen samt giver dig forståelse for ADR- og RID-konventionen, og hvordan du anvender dem som opslagsværk i dit daglige arbejde.

Dato

09.11.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

10.11.2026

Sted

Odense