DSV klar med stærkt regnskab

Driftsresultatet steg med 15 procent for DSV i 2018, mens indtjeningen nærmede sig 80 mia. kr. Samtidig fortsætter forhandlingerne med Panalpina. Senest har en mindre aktionær meldt positivt ud.

DSV-topchef Jens Bjørn Andersen er godt tilfreds med det nye regnskab. Foto: DSV.

08.02.2019

SCM.dk

Danmarks største transportselskab, DSV, har netop præsenteret sit årsregnskab, og det er med gode tal på bundlinjen. Resultatet af den primære voksede med 15 procent sammenlignet med 2017, til 5,45 mia. kr., mens indtjeningen steg fra 74,9 mia. kr. i 2017 til lige over 79 mia. sidste år.

Læs også: DSV sætter gang i store udvidelsesprojekter i Storkøbenhavn

”Vi har leveret et stærkt sæt resultater for 2018. Vi er på rette vej i forhold til at opnå vores finansielle mål for 2020, og 2018 viser vores dedikation til at levere kvalitetsservices til vores kunder og vokse organisk. På linje med vores strategi jagter vi aktivt M&A-muligheder (fusioner og opkøb, red.), og vi tror på, at de rigtige transaktioner kan skabe værdi for alle vores interessenter," siger adm. direktør Jens Bjørn Andersen.

DSV har opjusteret forventningerne til regnskabet flere gange i løbet af året, og ifølge Børsen var det da også forventet, at DSV ville vise solid fremgang på indtjeningssiden. På baggrund af den fortsatte vækst er virksomheden da også klar med et nyt milliardudbytte til aktionærerne i form af en foreslået dividende på 2,25 kr. pr. aktie.

Fuldt fokus på Panalpina
Apropos fusioner og opkøb, så er spekulationerne om DSV's mulige overtagelse af schweiziske Panalpina langt fra slut, selvom storaktionæren Ernst Göhner Stiftung forleden vendte tommelfingeren ned til buddet på 26 mia. kr.

Børsen beretter således, at det amerikanske investeringsselskab Franklin Templeton, der sidder på tre procent af aktierne i Panalpina, er noget mere positive overfor handlen.

”Buddet vil skabe langtidsholdbar værdi for alle Panalpinas aktionærer. Derfor er det uheldigt og ærgerligt, at den dominerende aktionær, Ernst Goehner-fonden, har afvist købstilbuddet. Fonden er formentlig en af de få Panalpina-ejere, der er imod DSV-buddet”, sagde selskabets vicedirektør, Ed Lugo, i en skriftlig kommentar til Børsen.

Jens Bjørn Andersen er ifølge avisen glad for Franklin Templetons udmelding, der ”… bekræfter det, vi selv synes: At det er et godt bud”, som han siger. Af samme årsag holder selskabet også fast og overvejer ikke andre muligheder pt.

Læs også: DSV køber hollandsk distributionsfirma

”Lige nu synes jeg - qua den kæmpe størrelse vores bud har, og at det vil være en markant forøgelse af vores største opkøb nogensinde - at vi skylder vores aktionærer at have øjnene stift rettet mod denne mulighed. Lige nu fokuserer vi alle vores kræfter omkring det bud, vi har lagt på Panalpina”, siger Jens Bjørn Andersen til Børsen.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

17.04.2024SCM.dk

Maersk opgiver at sælge containerfabrikker

17.04.2024SCM.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

15.04.2024SCM.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

11.04.2024SCM.dk

Ny retspraksis i Europa: Klimabeskyttelse som menneskeret

09.04.2024SCM.dk

Vigtigt skridt for den grønne omstilling

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle