Fremtidens Supply Chain leder skal være bred og dyb

Fremtidens Supply Chain leder skal både være bred og dyb - en såkaldt T-formet kompetenceprofil. Han eller hun skal være højt uddannet, have brede erfaringer med virksomhedsledelse, besidde flere ledelsesmæssige kompetencer end tidligere og være god til at få mennesker til at samarbejde. Men han eller hun skal også fortsat have forstand på lagerstyring samt materiale- og informationsflows. Det konkluderer to SCM-professorer.

03.02.2009

SCM.dk

Logistikeren er vokset ud af baglokalet og den brune kittel i takt med, at logistik og Supply Chain Management (SCM) i stigende grad bliver anerkendt som et kritisk konkurrenceparameter. De to engelske forskere professor John Mangan fra University of Hull og professor Martin Christopher fra Cranfield University har set nærmere på, hvilke udfordringer det stiller for kompetenceudviklingen på Supply Chain-området i virksomhederne. De har også opstillet en ”forsøgsprofil” på fremtidens Supply Chain Manager.
Med den voksende accept af logistik og Supply Chain Management som kritiske forretningsfaktorer breder der sig ifølge Mangan og Christopher en erkendelse. Erkendelsen er, at der er behov for at investere i kompetenceudvikling af logistik- og Supply Chain-ledere, hvis virksomhederne skal være i stand til at tackle udfordringerne i fremtidens forsyningskæde.

Konkurrencen sker mellem kæder
Den grundlæggende forandring i både nutidens og fremtidens konkurrence er, at konkurrencen foregår mellem forsyningskæder og ikke mellem enkeltstående virksomheder. En række nye tendenser gør effektiv ledelse af moderne forsyningskæder til en kompleks og udfordrende opgave. Tendenserne omfatter for eksempel: Større produktvarians, kortere produktlivscyklusser, øget outsourcing, globalisering af forretninger og galopperende udvikling af informationsteknologi.
En af konsekvenserne af udviklingen er ifølge Mangan og Christopher, at accepten af SCM som en central konkurrenceparameter er vokset. Området, som tidligere blev betragtet som et sekundært område, figurerer nu helt i front, når virksomhedsledere lægger forretningsplaner. Området havde tidligere mere end vanskeligt ved at få topledelsens opmærksomhed, hvor SCM i dag er repræsenteret i de øverste ledelseslag i de fleste organisationer.
De to professorer gør opmærksom på, at definitionerne på logistikledere og Supply Chain Managers er forskellige; men at de i denne kompetencemæssige sammenhæng af praktiske grunde bruger termen ”Supply Chain Managers” om både ledere inden for SCM og logistik.

Nuværende rolle
De to professorer konstaterer, at Supply Chain Managers i dag udgør en meget forskelligartet gruppe, hvilket professorerne finder meget naturligt givet ledernes forskelligartede funktionelle baggrund og Supply Chain-fagområdets relativt unge alder. Lederne kommer ofte til logistikken fra så forskellige områder som finans, transport, IT eller indkøb. Det er kun ganske få år siden, at vi så de første medarbejdere, der kom direkte fra højere læreanstalter med en dedikeret logistik- eller Supply Chain-kandidatgrad i bagagen.
Mangan og Christopher refererer til akademiske undersøgelser af henholdsvis det amerikanske og det australske marked for Supply Chain Managers. Undersøgelserne er ikke nødvendigvis dækkende for hele verden, men de indikerer ifølge professorernes vurdering nogle generelle karakteristika, som for eksempel: Der er mange mænd og få kvinder, medarbejdere og ledere er beskæftiget inden for Supply Chain i mange år, og de roterer ofte mellem jobfunktioner.
Professorerne konstaterer også, at der er en stigende erkendelse af betydningen af viden, talent og de menneskelige ressourcer for succes i Supply Chain-arbejdet. De refererer til flere forskerkollegaer, som peger på, at den menneskelige faktor har vist sig at være en flaskehals for udviklingen af Supply Chain-området.
De citerer for eksempel J. Kirby fra Harvard Business Review:
”På trods af flere års markante fremskridt i Supply Chain-processer og avancerede teknologiske løsninger, mangler vi fortsat at se eksempler på adrætte og tilpasningsdygtige forsyningskæder. Måske er det de menneskelige ressourcer, der kommer i vejen for udviklingen… forsyningskæder ser ud til i virkeligheden at handle mere om talent og kompetencer end om teknologi, ikke mindst efterhånden som markedet bliver mere og mere komplekst”.
Der ser altså ud til at være en disharmoni mellem den nuværende status i Supply Chain Managers’ kompetencer og krav samt behov i den nye globaliserede Supply Chain-verden.

Nye krav presser sig på
Mangan og Christopher konkluderer på basis af en række undersøgelser af Supply Chain Managers’ kompetenceprofil, at den moderne Supply Chain Manager anser sig selv for først og fremmest at være ”leder” og dernæst ”logistiker”. Det medfører en T-formet kompetenceprofil med brede ledelsesmæssige kompetencer som det øverste lag understøttet af dybe og specifikke Supply Chain-faglige kompetencer.
Mangan og Christopher fremhæver, at Supply Chain Management indebærer en høj grad af ”horisontal” procesorientering frem for en ”vertikal” funktionsorientering. Her adskiller SCM-området sig væsentligt fra andre funktioner i en virksomhed, hvor træningen typisk er snævert orienteret mod det pågældende vertikale funktionsområde. Supply Chain Managers skal ofte arbejde på tværs af organisationen. Arbejdet vil ofte være organiseret i tværorganisatoriske teams, hvor forskellige funktionskompetencer bliver bragt sammen med et fælles procesfokus, hvor det ultimative mål er at skabe værdi for kunden.
Det horisontale procesfokus stiller krav om, at Supply Chain Managers har et holistisk overblik over, hvad kundeværdi er, og hvordan den bliver skabt samt leveret i værdikæden. Det stiller selvsagt krav om en bred forståelse af, hvordan de forskellige funktioner spiller sammen og i fællesskab bliver til mere end summen af de enkelte funktioners bidrag.
Mangan og Christopher’s konklusion er, at fremtidens Supply Chain Manager skal have en T-formet kompetenceprofil, hvor lederen har en dyb ekspertise i én disciplin kombineret med tilstrækkelig fagligt vid til at kunne se sammenhængen med andre discipliner og funktioner, som for eksempel Business Process Engineering, Activity Based Costing og Asset Management. Den holistiske forståelse bliver afgørende.
Professor Martin Christopher har i et andet studie kortlagt syv primære forretningsforandringer, og hvilken indflydelse de vil have på forsyningskæden samt behov for kompetencer, se figur 1.
Christophers oversigt i figur 1 indeholder både ledelsesmæssige kompetencer og Supply Chain-kompetencer, hvilket gør kompetencekravene til fremtidens Supply Chain Manager usædvanlig bred og omfattende, formentlig bredere end mange andre kategorier af ledere. Mangan og Christopher peger på, at der vil være særlig fokus på det, man kunne kalde interpersonelle kompetencer og kommunikationsevner.

Udvikling af fremtidens leder
Et er at skitsere, hvilke kompetencekrav fremtidens Supply Chain Manager vil blive mødt med, noget andet er at indkredse, hvor virksomhederne kan gå hen med behovet for at udvikle SC-lederens nye rolle, færdigheder og kompetencer.
Professorerne fremhæver, at vi i fremtiden vil se et skift fra træning til vidensbaseret læring. Konceptet om den lærende organisation lanceret af Pete Senge og Pedlar i starten af 90’erne er nu veletableret, og der er også koncepter for den lærende forsyningskæde. Men det er også tydeligt for Mangan og Christopher, at Supply Chain-organisationerne har lang vej igen på dette område. Undersøgelser viser, at Supply Chain-organisationer har lagt og stadig lægger langt større vægt på operationel effektivitet og forbedring af kunderelationer end på medarbejderudvikling.
Der er i dag ved at være et pænt udvalg af efteruddannelsesmuligheder i de fleste lande. Mange uddannelsesaktiviteter bliver varetaget af professionelle organisationer, som for eksempel Council of Supply Chain Management Professionals (www.cscmp.org), Chartered Institute of Logistics and Transport i England (www.cilt.org.uk), Dansk Indkøbs og Logistik Forum (www.dilf.dk) i Danmark og SILF (www.silf.se) i Sverige. Mange højere læreanstalter tilbyder også kursusprogrammer af kortere eller længere varighed og på mange niveauer, hvor Supply Chain-ledere kan opgradere sine kvalifikationer. Der er også for nylig dukket en ny type uddannelsescentre op, nemlig regionale centre sponseret med offentlige midler. Eksempler omfatter The Logistics Institute-Asia Pacific (TLI-AP), der er et samarbejde mellem Singapores regering, the National University of Singapore og Georgia Institute of Technology i USA; the MIT-Zaragoza International Logistics Programme i Spanien og University of Hull Logistics Institute i England.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Effektivitet, komfort og lavere omkostninger: Derfor vælger flere den nye Traigo48 fra Toyota

Slimstock Nordic

Sponseret

An opinion Making Artificial Intelligence (AI) land in supply chain practice

Relateret indhold

20.06.2025SCM.dk

CSCO'er er i fuld gang med at navigere i den perfekte storm

18.06.2025SCM.dk

Danmark har 20 år til at blive klimaneutral

17.06.2025SCM.dk

Klimarådet efterlyser politisk handling på Danmarks globale klimaaftryk

17.06.2025N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Driftssikkerhed i højsædet: CMP satser igen på Terberg

16.06.2025Implement Consulting Group

Sponseret

From Threat to Action: Navigating Cybersecurity

10.06.2025Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen sætter fokus på optimering af Supply Chain og WMS

09.06.2025Fellowmind Denmark A/S

Sponseret

Vejen til en mere robust og agil supply chain starter med sammenhængende data

09.06.2025Fellowmind Denmark A/S

Sponseret

Fra just-in-time til just-in-case: Robuste forsyningskæder i en ustabil verden

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
DNV Business Assurance Denmark
Kursus
CQI and IRCA QMS Lead Auditorkursus baseret på ISO 9001:2015 (English)

5 dages intensivt kursus der giver dig den fornødne viden og færdigheder, så du efter endt træning kan organisere og lede audits af kvalitetsledelsessystemer baseret på ISO 9001:2015. CQI and IRCA Nr.: 17898

Dato

23.06.2025

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Afvigelseshåndtering og årsagsanalyse

I forbindelse med lukning af afvigelser og andre interne udfordringer er det meget vigtigt at få lavet en ordentlig årsagsanalyse. Årsagsanalysen laves for at identificere de grundlæggende eller underliggende årsager, få dem rettet og dermed forhindre gentagelser. Det sker jo af og til, at vi løser det samme problem igen og igen.

Dato

24.06.2025

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
ISO 9001 diplomkursus i kvalitetsledelse - 2 dage

På dette to-dages ISO 9001 kursus præsenteres du for indholdet i ISO 9001 standarden. Samtidig lærer du, hvordan de enkelte krav til kvalitetsledelse bør efterleves i praksis. Kurset i ISO 9001 tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for kvalitet.

Dato

24.06.2025

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Sal 2 Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

Fellowmind Denmark A/S
Webinar
Microsoft 365 Update

Få overblikket over de vigtigste nyheder i Microsoft 365 og Copilot hver måned.

Dato

25.06.2025

Tid

13:00

Sted

Online

Fellowmind Denmark A/S
Webinar
Microsoft Fabric Update

Unleash the boundless potential of Microsoft Fabric: Your monthly source for cutting-edge news and limitless opportunities.

Dato

25.06.2025

Tid

15:00

Sted

Online

Implement Consulting Group
Webinar
Enhancing production planning in SAP

Unlocking the power of PP/DS for future efficiency

Dato

26.06.2025

Tid

09:30

Sted

Online