Innovation tæt forbundet med logistisk nytænkning

Af Peter Jürgensen
”Alle logistiske systemer er i dag i større eller mindre udstrækning kædet sammen med en virksomheds processer, og den tendens vil forstærkes de kommende år. Lige så vel som det er muligt at foretage produkt- og procesinnovation, er det derfor også muligt at foretage innovation inden for logistikområdet. Nytænkning bliver i det hele taget stadig mere påkrævet inden for supply chain, i modsætning til for blot få år siden hvor innovation udelukkende blev forbundet med produktionsprocesser.”
Det siger Christian Vintergaard, som er direktør for Øresund Entrepreneurship Academy samt ekstern lektor ved CBS.
Akademiet er en del af Øresundsuniversitetet, som samler otte danske og fire svenske universiteter. Dets formål er at hjælpe universiteterne med selv at strikke entreprenørship-uddannelser og kurser sammen samt finde relevante undervisere. Via disse uddannelser skal de studerende dels klædes på til at kunne starte egen virksomhed, dels skal de bibringes den nødvendige indsigt i, hvordan der skabes øget innovation og produktudvikling i etablerede virksomheder.
En række undersøgelser viser, at det såvel i Øresundsregionen som i Danmark generelt kun er mellem tre og fem procent af de universitetsstuderende, som vælger en entreprenørshipuddannelse i gennem deres studietid.
”Det, synes vi, er for lidt, ikke mindst i forhold til udenlandske universiteter. På de udenlandske universiteter, som vi sædvanligvis sammenligner os med, er det tilsvarende tal på mellem 10 og 20 procent”, siger Christian Vintergaard, som mener, at der er to væsentlige forklaringer på dette forhold.

Nysgerrigheden skal pirres
”Dels er udbuddet af kurser ret begrænset, dels er der ikke nogen særlig udbredt tradition herhjemme for at gennemføre sådanne kurser - også selv om vi senest har kunnet konstatere en svag stigning i interessen. Indholdet i danske uddannelser har historisk set båret præg af, at de studerende senere skulle lade sig ansætte i faste stillinger. Men hvis de unge aldrig får pirret deres nysgerrighed omkring innovation - også inden for logistik og supply chain - så vil de som oftest senere fravælge muligheden for at etablere egen virksomhed til fordel for en tryg og sikker ansættelse som funktionærer. Det, synes jeg, er lidt forstemmende, fordi de studerende via uddannelser med fokus på entreprenørship netop får en række redskaber, hvormed de allerede på et tidligt tidspunkt kan gribe fat om innovationsprojekter og videreudvikle disse", siger Christian Vintergaard.

En tung proces
Derudover får de den nødvendige viden til at omskabe projekterne til egentlige virksomheder - eller til at gennemføre nye projekter i allerede eksisterende virksomheder. Men som vilkårene er i dag, er det en tung og træg proces at skabe rum for nye iværksættervirksomheder. Samtidig bliver opgaven ikke nemmere af, at kun ret få lærere på universiteter og handelshøjskoler har erfaring i at undervise inden for dette felt, mener han.
Christian Vintergaard vurderer samtidig, at virksomhederne i løbet af de kommende år i stigende grad vil efterspørge medarbejdere med sådanne kompetencer. Såfremt det ikke lykkes at øge tilgangen af studerende, som ønsker at uddanne sig inden for entreprenørship, frygter han imidlertid, at danske virksomheder samlet set vil mindske evnen til at skabe produktudvikling og teknologisk fornyelse.
”Allerede i dag taler man om såkaldt Corporate Entrepreneurship, som handler om at skabe iværksætterlignende organisationsformer inden for rammerne af allerede etablerede virksomheder. Denne type organisation har i øvrigt vist sig i stand til at øge innovationsgraden de steder, hvor den er blevet praktiseret. Og det er akkurat den slags, vi lærer vores studerende,” siger han.

Logistik på nye måder
Gennem tiden har det i adskillige tilfælde vist sig muligt at kombinere produktudvikling med udvikling af nye og usædvanlige metoder til at reducere forsyningskæden. Som eksempel nævner Christian Vintergaard softwarevirksomheden Dell, som for nogle år siden besluttede, at deres computere ikke længere skulle forhandles gennem detailhandelen, men udelukkende via internettet.
”Dengang var det revolutionerende, fordi det bidrog til at ændre vores forståelse af, hvordan logistikken kunne hænge sammen”, siger han.
”Et andet eksempel er Lego, som for nogle år siden via 3D-teknologi tilbød kunderne, at de selv kunne designe deres egne Lego-figurer. Klodserne blev så at sige samlet on-line af forbrugerne, hvorefter det færdige produkt efterfølgende blev fremsendt i den ønskede form. Baggrunden var, at legetøjsvirksomheden havde svigtende salg. Derfor var det oplagt at bruge internettet som udgangspunkt for en stærk, innovativ nyskabelse".

Ændrede krav
Ved i større grad at uddanne de unge til at tænke i kreative sammenhænge, kan de i høj grad også blive i stand til at skabe fornyelse inden for supply chain-området. I fremtiden vil den hastighed, hvormed nye produkter skabes, øges voldsomt, og de teknologiske processer, som skal bane vej for produktfornyelsen, vil ligeledes forandres langt hurtigere end hidtil. Dette stiller helt nye krav til den måde, hvorpå forsyningskæderne er organiseret.
"Det handler ikke mindst om, at såvel varer som viden skal kunne flyttes hurtigt og sikkert over store afstande. Og en effektiv supply chain er kilden til at opnå en sådan smidighed. Procesforståelse og forståelse af logistik vil derfor gradvist smelte sammen, og af samme grund mener jeg, at det er helt nødvendigt, at universiteterne i højere grad må koble disse to elementer sammen”, siger Christian Vintergaard.