Konsortium klar til at anlægge elvej på Gotland

En stump vej med indlagt elektricitet til opladning af elkøretøjer vil inden længe være virkelighed på den svenske ø Gotland. Både en bus og en lastbil skal teste trådløs opladning på strækningen, der skal give viden til den videre udvikling af den klimavenlige teknologi.

Elvejen på Gotland vil både kunne oplade personbiler og tungere køretøjer i fart. Det første testforløb vil omfatte Sveriges første fuldt elektriske 40 tons-lastbil, og senere – i foråret 2020 – vil en bus støde til. Foto: SmartRoad Gotland.

24.04.2019

SCM.dk

I slutningen af efteråret 2019 starter anlægsarbejdet af 4,1 km vej på den svenske Østersø-ø Gotland. Vejen skal gå fra hovedbyen Visbys lille lufthavn og ind til centrum af købstaden, der tæller godt 23.500 indbyggere og i øvrigt er på Unescos verdensarvsliste.

Læs også: Volvo og Scania vil gøre Sverige til ’fossilfri verdensudstilling’

I sig selv måske ikke specielt bemærkelsesværdigt, hvis det ikke var fordi, at en strækning på 1,6 kilometer af den nye landevej bliver elektrificeret med en usynlig opladningsinfrastruktur lagt ned otte centimeter under asfalten, hvilket parterne bag projektet, samlet i konsortiet SmartRoad Gotland, kalder ’verdensunikt’.

Alec Arho-Harvén fra Gotland GPe Circuit AB foran Visby lufthavn, hvor elvejen skal starte. Foto: SmartRoad Gotland.

Tidligere i denne måned åbnede en strækning på to km elvej uden for Stockholm, men her foregår opladningen ved at en mekanisk arm under køretøjet griber fat i en skinne lagt ned i toppen af vejbanen. Derudover har Scania i et par år eksperimenteret med pantografer, som man kender dem fra jernbanerne, monteret på toppen af sine lastbiler.

To elektriske køretøjer, en bus og Sveriges første fuldt elektriske 40 tons-lastbil, skal teste den trådløse opladning på Gotland-strækningen, med lastbilen som den første forsøgskanin, der efter planen skal køre til vinter, mens bussen følger efter i foråret 2020.

Initiativet til projektet kommer fra Gotland GPe Circuit AB (der driver det, selskabet markedsfører som ’verdens første bæredygtige racerbane’, GotlandRing) og det lokalt baserede konsulentbureau World Ecological Forum.

Sammen med de øvrige partnere i SmartRoad Gotland vil man opbygge viden og kundskaber om elveje, dels i tråd med det svenske Trafikverkets nationale plan på området, og derudover – og mindst ligeså vigtigt, påpeger man – de oplagte fordele for miljø og klima.

Inspiration og opskalering
”Fra et makroperspektiv er det yderst vigtig at mindske CO2-udslippet markant på flere områder, ikke mindst inden for den tunge trafik, som er et udviklingsområde, der trænger til betydelige ændringer. Ved at starte projektet op med tungere og mere frekvente transportformater, skabes der mest merværdi fra et miljøperspektiv”, siger direktør for og grundlægger af Gotland GPe Circuit AB/Gotland Ring og World Ecological Forum, Alec Arho-Harvén.

Han startede projektet sammen med Oren Ezer, der er adm. direktør for Electreon, som er et datterselskab under Electreon Wireless, der har udviklet teknologien til dynamisk trådløs energioverførsel. Det er denne løsning, med induktiv ladning uden fysisk kontakt mellem ladepunkterne, der gør den kommende svenske vej unik.

Oren Ezer ser frem til at ”vise teknikkens fordele og at den er klar til markedet”, hvilket han er overbevist om vil få ”resten af verden til at følge efter”. Det synspunkt deler man i Matters Group, der rådgiver inden for bæredygtig forretningsudvikling.

”Vi er sikre på, at Electreons elvejsteknik kan mindske klimapåvirkningen fra transportsektoren dramatisk. Det er et startpunkt for et meget smartere system til transport og for mobilitet. Et smart system, som kan identificere hvilke køretøjer, der er nøglen til fremtidens bæredygtige forretningsmodeller”, fortæller direktør Niclas Ihrén.

Selve udviklingsarbejdet kommer bl.a. til at foregå i regi af RISE, der bedriver forskning inden for blandt meget andet innovation og viden omkring elektromobilitet. Her ser man frem til at få mere ekspertise omkring udfordringerne i forhold til at gøre forsøg som dette til realiteter i større skala.

Konsortiet SmartRoad Gotland

  • Advantage Group/World Ecological Forum, ekspertnetværk og konsulenthus inden for bæredygtighedsspørgsmål og greentech
  • Dan Transport – busoperatør og strategisk investor i Electreon, leverandør af den kinesiske HIGER E-bus med supercapacitator
  • Hutchinson – førende fransk producent som fremstiller installationen under vejbanen
  • Electreon AB – datterselskab under Electreon Wireless, et israelsk børsnoteret firma, der har udviklet teknologien til dynamisk trådløs energioverførsel
  • Eitech – datterselskab under infrastruktur- og byggeselskabet Vinci
  • Flygbussarna – operatør af offentlig transport
  • GEAB – elleverandør (datterselskab under Vattenfall)
  • Gotland Ring/Gotland GPe Circuit AB – verdens første bæredygtige racerbane, partner omkring trafikelektrificering i transportindustrien
  • Matters Group – konsulenter inden for bæredygtig forretningsudvikling, ansvarlige for kommunikation og PR
  • OSAB – lokalt byggefirma, vejanlægning og modifikationer
  • Region Gotland – økokommune Gotland, regional partner
  • RISE – førende forskningsinstitut inden for innovation og viden om elveje
  • Swedavia – Visby lufthavn

”Elveje har potentialet til at blive en afgørende faktor for at nå en fossilfri transportsektor, men det er stadig usikkert om og hvordan de skal implementeres og finansieres i større skala. I projektet vil RISE teste og validere sikkerheden for induktive elveje samt øge kendskabet til, hvilke muligheder og udfordringer, som den nye teknik medfører for forskellige aktører. Analyserne i dette projekt kommer derfor til at udgøre et vigtigt beslutningsgrundlag for en storskala-udbygning af elvejssystemet”, siger Stefan Tongur fra RISE.

Læs også: Tysk-svensk samarbejde om elektriske veje

Ifølge SmartRoad Gotland er der flere fordele ved det trådløse opladningssystem. Dels kan adskillige køretøjer bruge det samtidig og uden at stoppe, ligesom det er kompatibelt med mange forskellige typer køretøjer, såvel tunge som lette. Derudover tillader elvejen også eksempelvis busser at køre helt uden batteri, men hente energi til kørslen direkte fra vejen, som vi kender det fra elektriske tog.

-AK

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

03.11.2026SCM.dk

Scan Global Logistics køber amerikanske OIA Global

28.10.2026SCM.dk

Medicinalindustriens lavere vækst udfordrer dansk økonomi

SCM.dk

Gode lederrelationer styrker trivsel

SCM.dk

Scan Global Logistics køber amerikanske OIA Global

20.10.2026SCM.dk

Risikostyring er supply chain lederens nye kongedisciplin

19.10.2026SCM.dk

Volvo Financial Services fejrer 30 år i Danmark

16.10.2026SCM.dk

LEGO-topchef hædres for vækst og bæredygtig omstilling

06.10.2026SCM.dk

Danmark skiller sig ud med høj vækst og stærk AI-parathed

05.10.2026SCM.dk

Disse 5 supply chain områder vil vægte mest i de næste 5 år

02.10.2026TECSYS A/S

Sponseret

Sådan bygger du en business case for WMS, som ledelsen kan sige ja til

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dematic
Messe
Logistik & Transport 2026

Logistik & Transport is the Nordic region’s leading trade fair and conference for logistics and transport solutions, held annually at Svenska Mässan in Gothenburg. The event is the key meeting place for the entire logistics and transport industry. It brings together stakeholders from all parts of the sector to network, exchange experiences, and create new business opportunities.

Dato

03.11.2026

Tid

09:00

Sted

Gothenburg

Bureau Veritas
Kursus
Emballage og cirkulær økonomi

EU-regler og den nye (EU) 2025/40-forordning

Dato

05.11.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
ISO 50001 Inspirationsseminar

I en tid, hvor der er mere og mere fokus på at reducere vores energiforbrug og dermed CO₂ emission, har du nu mulighed for at komme på en ISO 50001 inspirationsdag. På inspirationsdagen får du en forståelse for ISO 50001 standarden, og hvad den indeholder i forhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 50001 standarden.

Dato

05.11.2026

Sted

Nyborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Strategisk udvikling af ledelsessystemer

Hvordan sikrer vi, at ledelsessystemet leverer et effektivt bidrag til virksomhedens strategiudvikling?

Dato

05.11.2026

Sted

Odense

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Klar til ISO 45001 revision 2027?

Få overblik over de kommende ændringer

Dato

05.11.2026

Tid

13:00

Sted

Online

nShift
Webinar
Black Friday: Få styr på leveringer og returvarer uden ekstra manuelt arbejde

Se, hvordan du kan tilpasse leveringsmuligheder, reagere på transportørproblemer og automatisere returregler under årets travleste handelsperiode – helt uden kodeændringer i dit IT-system til leveringer.

Dato

05.11.2026

Tid

13:00

Sted

Webinar