Ingen nemme svar på CO2-udfordringen

Med fire årtier i den akademiske del af logistikverdenen bag sig, har professor Alan McKinnon, der siden 2012 har været dekan på Kuehne Logistics University i Hamborg, opbygget en ekspertviden om den globale transportindustri, som få kan matche.

Derfor er man heller ikke i tvivl om, at han mener det alvorligt, når han siger, at klimaforandringerne og den globale opvarmning er vor tids helt store udfordring, og et problem som transportsektoren derfor også er nødt til at bidrage til at løse.

Logistikindustrien bidrager ifølge professor McKinnon med 10-11 procent af det globale CO2-udslip, hvoraf selve godstransporten udgør langt størstedelen. Derfor er en dekarbonisering af transporterhvervet på verdensplan den helt store opgave for branchen i de kommende år(tier), mener han.

”Flytningen af varer rundt om på kloden vokser enormt i disse år, og derfor er den nødvendige, markante CO2-reduktion en enorm udfordring, både til lands, til vands og i luften. Der er mange teknologiske redskaber undervejs, men de har alle deres begrænsninger”, siger Alan McKinnon.

”På vejene skal lastbiler og varevogne elektrificeres, men batterierne er tunge og pladskrævende. På havene er skibenes lange levetid et problem og den tunge bunkerolie er svær at erstatte, og i luften vokser flyfragten kraftigt, hvilket øger behovet for den i forvejen svært tilgængelige biofuel, så det er en sektor, som bliver meget svær at dekarbonisere”, forklarer han.

Med de problemstillinger in mente, er man ifølge professor McKinnon nødt til at overveje alle tiltag, der kan sænke CO2-intensiteten i industrien. Det gælder alt lige fra dronelevering på last mile over øget brug af 3D-print, der kan mindske behovet for transport, til de mere grundlæggende tanker.

”Eksempelvis kan vi jo spørge os selv, om vi skal blive ved med at udbygge vores infrastruktur, ikke mindst på landjorden, på en måde, der fører til en vækst, som jo egentlig burde tøjles. Men det er jo nok ikke realistisk, så det er de mere håndgribelige elementer, vi må tage fat i”, siger han.

Langsommere, men bedre fyldte lastbiler 
Et af de meget simple og lettilgængelige skridt man ifølge Alan McKinnon kan tage, ville være at få lastbilchaufførerne til at lette foden lidt fra gaspedalen. Inspireret af slow steaming-idéen på havet, der har sparet shippingindustrien store summer og CO2-mængder, ser professoren således en deceleration på vejene som en nem metode til at mindske brændstofforbruget, selvom det selvfølgelig vil betyde, at vores varer og produkter vil være længere tid undervejs.

”På den anden; hvis vi så til gengæld sørger for at fylde lastbilerne bedre op, så kan det måske nærmest udligne forsinkelserne på sigt. Det vil helt klart kræve noget mere samarbejde i de forskellige supply chains, og sikkert også nogle flere modulvogntog i drift, men mulighederne er der”, siger Alan McKinnon, der samtidig understreger, at han ikke har regnet på idéen endnu.

Udover at få lastbilerne til at køre lidt langsommere, evt. på el, så peger professor McKinnon også på muligheden for at elektrificere selve vejen, enten med strømskinner nedlagt i vejbanen, eller med luftledninger, som lastbilerne så kan udnytte via en pantograf på taget, sådan som man allerede eksperimenterer med i både Sverige, Tyskland og USA.

Med en sådan løsning kan lastbilerne klarer sig med mindre batterier, fordi de kan lade dem op på de lange stræk på motorvejene, og kun køre direkte på batteriet i byerne. Samtidig vil elbehovet blive spredt ud, og det giver alt i alt et koncept, som den danske, grønne tænketank Concito ifølge Alan McKinnon er positive overfor.