Regnekraft og algoritmer vil lige om lidt ændre radikalt på supply chain planning
Der er ny teknologi på vej, som kan automatisere store dele af supply chain planning-opgaven. Det er en stor mulighed, fordi det åbner op for, at de dygtige planlæggere kan fokusere mere på værdiskabende aktiviteter som f.eks. analyser, innovation og S&OP.
Den moderne teknologi vil gøre disponering til en computerstyret opgave og lade de menneskelige ansatte arbejde mere kreativt..
”Der er en tsunami af nye teknologier på vej”, citerer Lars Villads Krogh teknologijournalisten og tv-værten Nikolaj Sonne for at sige, og tilføjer selv:
”Det gælder også for supply chain-teknologi, og det gælder i særlig og aktuel grad for teknologier, der anvendes til disponering af varer”.
Læs også: 17 SCM-eksperters bud på 2018 - del 1
Planlæggerne i supply chain-afdelingen har næsten en umulig opgave. En planlægger skal typisk disponere mellem 30 og 50 varer hver dag, det vil sige fastlægge hvor meget, der skal købes ind/produceres, og hvornår det skal ske for at opretholde det ønskede serviceniveau, som salg og produktion ønsker samtidig med, at lageret har en størrelse, der tilfredsstiller økonomiafdelingen.
"Vi befinder os lige nu i forsyningskædens teknologiske guldalder, og det vil åbne op for store muligheder”, fortæller Lars Villads Krogh. Foto: Cina Stenson/Optilon.
Det fortæller Lars Villads Krogh, der har beskæftiget sig med området i mere end 20 år, og i dag er country manager for Optilon samt bestyrelsesformand for foreningen effektivitet.dk.
Disponering er uoverskueligt
”Planlæggerens disponeringsopgave er ofte en meget tidskrævende opgave, og den bliver løbende vanskeligere, fordi efterspørgslen i mange brancher er ustabil og svinger som en ustyrlig sinuskurve. Mange virksomheder har rigtigt mange varer, der skal disponeres, og det bliver derfor hurtigt en nærmest uoverskuelig opgave for selv de bedste planlæggere”, siger han.
Men der er ifølge Lars Villads Krogh hjælp på vej, og hjælpen kommer fra teknologiens side.
”Fremskridt i computersystemers regnekraft gør det i dag muligt at anvende algoritmer og maskinlæring, der kan automatisere store dele af planlæggernes disponeringsopgaver. Der er efter min mening tale om et radikalt spring i udviklingen, som vil vende op og ned på planlægningsopgaven”, siger han.
Lars Villads Krogh forventer, at disponeringsopgaven i fremtiden i store træk vil blive automatiseret, og at planlæggerne i stedet kommer til at fokusere meget mere på analysearbejdet og kreative løsninger inden for samarbejdet med leverandører og kunder.
Frigør ressourcer til spændende opgaver
”Det bliver selvfølgelig en stor forandringsopgave, og det er, som jeg ser det, en udvikling med store muligheder, men kravene til korrekte data øges, og de medarbejder, der frigøres, skal tænkes godt ind i den fremtidige løsning. Ofte har planlæggerne rigtig god viden, som sjældent bliver udnyttet; men nu kommer muligheden. Og det bliver en stor ledelsesopgave at fastlægge, hvordan de frigjorte planlægningskompetencer skal udnyttes til at skabe ny værdi for forretningen”, siger han.
Den største barriere er ofte ikke de tekniske aspekter, men de menneskelige. Kan du stole på et system, du ikke kender, og som nu skal gøre det bedre end det, du har gjort i mange år?
Når man tidligere har indført et nyt system, så går man fra at arbejde på én måde til en anden, men med de nye systemer går man fra at arbejde på én måde til ikke at gøre noget.
Derfor slår de nye algoritmer manuel planlægning
Det lyder måske provokerende, men i dag træffer de fleste planlæggere dårligere beslutninger end planlægningssystemet. Det skyldes ikke, at planlæggeren er blevet dårligere, men at computerne og systemerne er blevet meget bedre.
Et computerprogram behøver ifølge Lars Villads Krogh ikke at ramme rigtigt hver gang. Den skal bare gennemsnitligt betragtet være bedre end mennesket. Og det er ikke så svært, for de fleste mennesker træffer ofte dårlige beslutninger, fordi det er meget vanskeligt altid at være fuldt opdateret og have fuld adgang til detaljeret data hele tiden. Det vil aldrig være muligt for mennesket konstant at optimere - også selvom virksomheden sætter de bedste personer til opgaven hver eneste dag inkl. weekenden.
Lars Villads Krogh uddyber: ”De nye supply chain-programmer, der anvender maskinlæring, bliver korrigeret af sig selv, når de regner forkert, og programmet bliver hele tiden dygtigere til at se nuancer i de data, vi fodrer det med. Og det går ubegribeligt meget hurtigere, når det er computere, som konstant lærer, og ikke menneskehjerner der bliver ”forstyrret” af følelser, har mavefornemmelser, glemmer og måske mest ønsker sig at være kreativ med analyser eller samarbejde med andre afdelinger, leverandører og kunder”.
Så i stedet for at anvende tiden på varens historik, forecast, justering af MRP-parametre osv., så bruges tiden nu på det ofte forsømte arbejde som fx analyser, kontakt til leverandører, kunder, S&OP m.m.
”Jeg tror, tiden løber fra de virksomheder, der ikke formår at omstille sig og anvender nye systemer. Det vil mere præcist sige at anvende nye algoritmer, der langt bedre end mennesker kan samle og overskue store datamængder og komme med beslutninger baseret på et mere gennemarbejdet grundlag", siger Lars Villads Krogh og fortsætter:
Læs også: Tving den taktiske tænkning ind i S&OP-processen
"Automatisk disponering og de bagvedliggende algoritmer er i dag veludviklede og umulige for os mennesker at konkurrere med. Algoritmen vil altid give et bedre resultat, og det er i dag bevist i en lang række virksomheder. Planlæggere skal omstille sig fra at bruge hovedparten af tiden til disponering til at bruge det meste af tiden på analyser. Dette vil give værdi for planlæggeren, virksomheden og kunderne, der vil opleve en bedre servicegrad, og virksomheden vil opleve lavere omkostninger. Vi befinder os lige nu i forsyningskædens teknologiske guldalder, og det er en meget spændende tid”, slutter han.
