SAP lancerer forretningsnetværk, som får over 5,5 millioner medlemmer

Tre netværk i én. Det er modellen for det nye SAP Business Network, der samler forsyningskæde, logistik og drift i én portal. Det har softwarevirksomheden SAP annonceret på sin årlige konference SAPPHIRE NOW.

Nyheden om det nye SAP Business Network blev offentliggjort på softwarevirksomhedens SAPPHIRE NOW-konference, der løb af stablen tidligere på måneden. Foto: SAP.

21.06.2021

SCM.dk

Ved at samle SAP Ariba Network, SAP Logistics Business Network og SAP Asset Intelligence Network i én, skaber SAP verdens største forretningsnetværk med 5,5 millioner medlemmer lige fra startskuddet. Nyheden blev offentliggjort på softwarevirksomhedens SAPPHIRE NOW-konference, der løb af stablen tidligere på måneden.

Netværket handler om at lade digitalisering gå længere end blot en virksomheds egne kontorer og processer og også omfatte forsyningskæden. På den måde kan man opnå smidige og resiliente forsyningskæder, skriver SAP i en pressemeddelelse.

Læs også: SAP skruer hastigheden op og vil nå klimamål allerede i 2023

Først når man samler logistik, forsyningskæde og kundekontakt, samt drift og finansiering bliver det reelt muligt, lyder logikken. Og noget tyder på, at SAP ikke tager helt fejl:

”SAP Business Network har gjort det muligt for os at kommunikere med vores kunder i realtid. Platformens pålidelighed giver os en mulighed uden sidestykke for at gennemskue forsyningskæden og være tilknyttet vores vigtigste kunder – selv i evigt omskiftelige forretningsmiljøer”, forklarer Ray Pan, der er IT Customer Technology Manager hos Komatsu Mining Corp. Group, på baggrund af virksomhedens brug af en beta-version.

Står ikke alene

SAP Business Network var ikke den eneste nyhed, som SAP bød på i forbindelse med konferencen. Faktisk annoncerede virksomheden en række af forslag, som skal hjælpe virksomheder med at forbedre deres resultater, navigere i skiftende økonomiske og geopolitiske forhold og ikke mindst øge deres fokus på den grønne omstilling. 

Blandt andet skal RISE for SAP with Industries tilbyde skræddersyede cloudløsninger til diverse industrier. Og mens SAP Product Footprint Management gør det muligt at tracke bæredygtighed gennem et produkts levetid, hjælper SAP Process Insights virksomheder med at opdage, måle og forbedre deres reelle forretningsprocesser.

- KCP

Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen 2024: Bliver AI en gamechanger i Supply Chain?

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

12.04.2024SCM.dk

Ejeren af Dali vil have alle parter til at bidrage

12.04.2024SCM.dk

Ny banebrydende automatisering af ordreplukning

11.04.2024SCM.dk

Ny retspraksis i Europa: Klimabeskyttelse som menneskeret

09.04.2024SCM.dk

Vigtigt skridt for den grønne omstilling

09.04.2024SCM.dk

Alle ledelsesstandarder har fået klimakrav

08.04.2024SCM.dk

Store virksomheders rapportering er godt på vej til CSRD

05.04.2024Bredana Axcite A/S

Sponseret

SCM-dagen 2024: Bliver AI en gamechanger i Supply Chain?

05.04.2024SCM.dk

Optikerkæde tager de første skridt mod cirkulær værdikæde

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle