Algoritmeledelse er bad news for medarbejdertrivslen
Mange frygter, at robotter og computere vil overtage mere og mere af arbejdet og overflødiggøre menneskelige arbejdere – for eksempel lagermedarbejdere. I de seneste år har vi været vidne til, at det ofte er chefens opgaver, der i stedet bliver udført af en algoritme. Dette fænomen er blevet døbt ’algoritmeledelse’, og et nyt studie viser, at det kan have store konsekvenser for medarbejdernes trivsel og velvære.
”I dag oplever nogle medarbejdere, at nærmest alt, hvad de foretager sig, bliver overvåget og vurderet af en computer. Vores undersøgelse viser, at det kan være skadeligt for medarbejdernes velbefindende”, fortæller Magnus Thorn Jensen. Foto: 123rf.com.
Brugen af ny teknologi på arbejdspladsen er konstant til debat. Mange frygter, at robotter og computere vil overflødiggøre arbejdere.
Et nyt internationalt studie afdækker for første gang, hvilke konsekvenser algoritmeledelse har for medarbejderne. Studiet er gennemført af Tænketanken Cevea i samarbejde med Foundation for European Progressive Studies (FEPS) og seks nordiske tænketanke. Flere end 6.000 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Finland har deltaget i studiet, der især fokuserer på ansatte, som er beskæftiget med lagerarbejde og kundeservice/telemarketing samt i Danmarks tilfælde også borgerservice.
Undersøgelsen viser, at brugen af algoritmeledelse har adskillige negative konsekvenser for de medarbejdere, der er udsat for det. Medarbejdere, der oplever meget algoritmeledelse, oplever i gennemsnit at:
- have mindre autonomi i deres job,
- have en større arbejdsbyrde og
- føle sig mere stressede.
Desuden viser undersøgelsen også, at algoritmeledelse er forbundet med lavere grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse, lavere motivation og jobtilfredshed og en større bekymring blandt medarbejderne for, hvorvidt de kan beholde deres job.
Algoritmeledelse på lageret
Undersøgelsen viser også, at algoritmeledelse er meget udbredt inden for både lagerarbejde, kundeservice/telemarketing og borgerservice i Danmark. I disse brancher oplever en stor andel af medarbejderne, at der bruges computersystemer til blandt andet at fordele vagter og opgaver, til at overvåge deres aktiviteter og til at vurdere hvor godt de præsterer.
Der er grænser for, hvor intensiv overvågning og kontrol, medarbejdere kan udsættes for, uden at det går ud over arbejdsmiljøet
Asbjørn Sonne Nørgaard, Cevea
”Chefer har altid haft mulighed for at overvåge og kontrollere sine medarbejdere, men nye teknologier har udvidet de muligheder meget markant. I dag oplever nogle medarbejdere, at nærmest alt, hvad de foretager sig, bliver overvåget og vurderet af en computer. Vores undersøgelse viser, at det kan være skadeligt for medarbejdernes velbefindende”, siger Magnus Thorn Jensen, senioranalytiker i Cevea og hovedforfatter bag rapporten.
Selvom konsekvenserne for medarbejderne er store, tyder meget på, at algoritmeledelse er kommet for at blive. Derfor afdækker undersøgelsen også, hvordan virksomhederne kan undgå de negative konsekvenser for medarbejderne.
Medarbejderindflydelse og gennemsigtighed
Undersøgelsen viser, at nogle af de negative konsekvenser for medarbejderne kan afbødes, hvis virksomhederne sikrer en høj grad af medarbejderindflydelse og gennemsigtighed i ledelsens beslutninger. Er medarbejderindflydelsen og gennemsigtigheden i ledelsens beslutninger stor, kan der anvendes algoritmeledelse, uden at det går ud over medarbejdernes jobtilfredshed, følelse af jobautonomi og tilliden mellem ledelsen og medarbejderne.
Uanset graden af medarbejderinddragelse og gennemsigtighed ser algoritmeledelse dog ud til at øge arbejdsbyrden og stressniveauet.
”Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, at medarbejderne bliver inddraget og får indblik i ledelsens beslutninger. Der er grænser for, hvor intensiv overvågning og kontrol, medarbejdere kan udsættes for, uden at det går ud over arbejdsmiljøet. Derfor er der behov for at se på regulering af, hvordan ny teknologi anvendes på arbejdspladsen – både i kollektive aftaler, i lovgivningen og på den enkelte virksomhed”, siger Asbjørn Sonne Nørgaard, som er direktør i Cevea.
Algoritmeledelse er ikke kun et nordisk fænomen; det er allerede udbredt på tværs af de europæiske arbejdsmarkeder. Derfor er det også et emne, der får stor opmærksomhed i både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Med initiativer som platformsdirektivet har EU for nyligt strammet reglerne for brugen af algoritmeledelse for platformsarbejdere som Wolt-bude og Happy-Helper-assistenter. Ceveas rapport viser, at algoritmeledelse også har spredt sig ind på de mere traditionelle arbejdspladser, der ikke er berørt af platformsdirektivet.
