Månedens udfordring: Forsyningskæden skal først og fremmest være fleksibel

”Forsyningskæden er rygraden i global forretningsdrift. I Grundfos er vi til stede på mange markeder, som er præget af meget forskellige rammevilkår. Det åbner både op for muligheder og begrænsninger”, fortæller Ulrik Gernow, der i september måned blev kåret som Danmarks ’bedste supply chain leder’ på konferencen Supply Chain Leaders Forum 2024.

Siden Covid-19 i 2020 har kriser og alvorlige skvulp stået i kø. Det gælder for eksempel klimakrisen, Rusland-Ukraine krigen, uro i Det Røde Hav, tyfoner i Den Mexicanske Golf, havnekaos, inflation, usikre forsyninger af elektroniske komponenter samt store prisudsving på råvarer og metaller.

Læs også: Månedens udfordring: Lad den samlede kæde danse i takt

”Supply chain management i Grundfos har udviklet sig gennem kriserne, hvor vi har opbygget værdifulde kompetencer og succesfulde strategier. De sidste fem år har vendt op og ned på meget, og det, vi kalder resiliens, har vist sig at være afgørende de sidste år. Det betyder dog ikke, at de gode dyder fra tiden før Covid-19 er irrelevante. Det er ikke enten-eller men både-og. I dag skal vi fortsat mestre korrekt levering til tiden og til rette omkostning. Men på toppen af det skal vi også være verdensmestre i resiliens”, fortæller han.

Resiliens
Hvad indebærer det så at være verdensmester i supply chain resilience? Det indebærer ifølge Ulrik Gernow blandt meget andet:

• Løbende at røntgenfotografere den samlede forsyningskæde for at tjekke om netværksdesignet er optimalt.
• At etablere kortere kæder, hvor det giver mening. Det gør det ikke i alle tilfælde.
• At etablere flere lagerpunkter tættere på kunderne – for at sikre leveringsevnen.
• Løbende at finde og indgå samarbejde med alternative leverandører – for at reducere sårbarheder.
• Indbygge modularitet i produktudviklingen, så vi opnår højere end-to-end fleksibilitet – fordi det giver mulighed for sen kundetilpasning af det endelige produkt.

”Vi skal hele tiden undersøge nye muligheder for at være fleksible og forbedre vores leveringsevne. Det indebærer i nogle tilfælde en højere grad af regionalisering – men ikke i alle tilfælde. Vi har mere end 100.000 produkter, 1000-vis af leverandører og heldigvis rigtig mange kunder spredt udover det meste af verdenskortet, så der skal mange forskellige løsninger til. Højere leveringsevne skal altid afbalanceres med højere produktivitet og omkostningseffektivitet”, fortæller han.

Bæredygtighed
Ulrik Gernow peger også på en anden stor mulighed for Grundfos, nemlig bæredygtighed. Pumpekoncernen har formuleret et mål om at være net zero udledere af CO2 i 2050 og har forpligtet sig til Science Based Targets initiative (SBTi), som er en internationalt anerkendt standard for ambitiøse og videnskabeligt baserede klimamål i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-graders målsætning. Grundfos’ near term målsætninger indebærer at reducere:

• Udledninger i scope 1 og 2 med 50 procent i 2030 - et mål som virksomheden forventer at nå allerede i 2025.
• Udledninger i scope 3 med 25 procent i 2030.

”ESG-indsatsen falder naturligt for os. Ansvar for miljø og samfund har altid været en del af Grundfos-kulturen. Vi fortsætter ufortrødent vores systematiske arbejde med at udvikle bæredygtighed sammen med vores leverandører. Det gælder i særlig grad for CO2 og vand. Vores indkøbsafdeling har stærkt fokus på at etablere partnerskaber med vores leverandører og i tæt samarbejde forbedre ESG i hele vores forsyningskæde. Vi nåede i 2024 Ecovadis Platinum som resultatet af dette arbejde”, fortæller han.

Læs også: Månedens udfordring: 4 KPI’er skal skabe succes for COOP’s drift

Det indebærer først og fremmest at få styr på baseline, så Grundfos og leverandører kan skille æbler fra pærer og faktuelt måle udviklingen. I takt med, at Grundfos og leverandører får tilvejebragt flere og flere data, bliver målinger mere præcise, hvilket igen giver bedre grundlag for at på øje på nye muligheder.

”Vi måler aktivt og løbende på vores leverandørers ESG-udvikling, leveringssikkerhed, kvalitet og omkostninger”, fortæller han.

Automatisering og digitalisering
Ulrik Gernow peger på automatisering og digitalisering som et tredje stort mulighedsfelt for Grundfos’ supply chain management.

”Vi arbejder ihærdigt og kontinuerligt på at automatisere og digitalisere alt, hvad der giver mening i vores forsyningskæde”, fortæller han.

Det sker på mange fronter, og han fremhæver et par eksempler:

• Brug af machine learning og andre kunstig intelligens-metoder til at bearbejde samt optimere de meget store mængder af data om transaktioner og forecasts. Det gælder ikke mindst demand forecasting-processen, som Grundfos arbejder på at automatisere så meget som mulig for at forbedre kvalitet samt præcision og trække nyttig viden ud.
• Order-to-cash-cycle: Her arbejder Ulrik Gernow og hans hold på at automatisere delprocesser som for eksempel ’quoting’-processen.
• Transportstyring: Grundfos arbejder med digitale værktøjer, der skal automatisere planlægning, ’bundling og eksekvering af transportstyringen.
• Integrated supply-demand planning: Med over 100.000 produkter og 1000-vis af leverandører er der meget at hente ved at automatisere dataflowet i  ’sales, inventory & operations planning-processen’ (SIOP).

Det holistiske syn 
Som afsluttende kommentar fremhæver Ulrik Gernow det stigende behov for, at supply chain ledere har evnen til at overskue værdikæden end-to-end, altså hele vejen fra råvare til kundelevering.

”Det holistiske syn på den samlede værdikæde får stigende betydning. Det er afgørende at kunne se sammenhængene mellem alle delprocesser og -elementer. Supply chain ledere skal ikke kun være teknisk velfunderede, de skal også mestre risikostyring, trade offs, partnerskaber, samarbejde, nye modeller for samhandel, bæredygtighedsforståelse, se konsekvenser af geopolitiske tiltag samt reguleringer for værdikæden”.