Stærke relationer reducerer risici

Det er let at undervurdere og tilsvarende svært at overvurdere betydningen af risikostyring i forsyningskæden. Det peger de to forskere professor Jan Stentoft og Simon Sølvsten på. Stentoft er professor i supply chain management og Sølvsten er Director of European Center for Risk & Resilience Studie begge på Institut for Erhverv og Bæredygtighed, Syddansk Universitet. Det gør de i forbindelse med SCM Panel-undersøgelsen ’Forbedrede relationer til kunder og leverandører kan styrke risikostyringen i forsyningskæderne’, som er gennemført i samarbejde med scm.dk.

Læs også: I dag tænker vi risikostyring ind i alle dele af forsyningskæden

Globale forsyningskæder er ofte komplekse, strækker sig over flere lande og involverer et stort antal leverandører, producenter og logistikvirksomheder. Denne kompleksitet medfører forskellige risici. Det kan for eksempel være brande, naturkatastrofer, geopolitiske spændinger, cyberangreb, leverandørfejl og pandemier. COVID-19-pandemien var en ’perfekt storm’ og afslørede for eksempel betydelige sårbarheder i globale forsyningskæder - hvilket førte til omfattende forstyrrelser, der påvirkede næsten alle industrier. Uden en robust strategi for risikostyring i forsyningskæderne kan virksomheder stå over for alvorlige økonomiske tab og opnå skade på deres renomme. 

29 procent ser stigende tab
Respondenterne omfatter både mindre, mellemstore og store virksomheder på tværs af brancher, og de er blevet spurgt om omfanget af tab relateret til risici i forsyningskæderne over de sidste to år. Resultatet er, at (se figur):

• Knap halvdelen (45 procent) vurderer, at tabene er sket i et forventet omfang, mens
• 29 procent mener, at tabene er ’højere’ eller ’meget højere’ end forventet.

Sammenligner man resultatet med Global Supply Chain Risk Report 2023 gennemført af WTW i 2022 og udgivet i februar 2023 er tallene i WTW’s rapport meget højere. Her mener 15 procent, at tabene er ’meget højere’ end forventet; og 50 procent mener, at tabene er ’højere’ end forventet.

Læs også: Chokoladeproducent har lært lektie om fleksibilitet og risikostyring under corona

”Dette kan på den ene side indikere, at danske virksomheder gør mere på området med risikostyring i forsyningskæderne. På den anden side kan forskellene også skyldes, at WTW’s undersøgelse blev gennemført i slutningen af 2022, hvor besvarelser muligt er påvirket af perioden med COVID-19”, fremhæver de to forskere og supplerer:

”Det er derfor umiddelbart ikke muligt at trække en direkte parallel til denne danske undersøgelse, som er fra august 2024. Vi håber dog, at fremtidige undersøgelser vil vise, at den positive forskel kan tilskrives det øgede fokus på risikostyring og resiliens i denne periode. Dog er det knap en tredjedel, der har oplevet større tab end forventet, hvilket peger på, at der bør lægges endnu mere fokus på risikostyring i forsyningskæderne”.

Geopolitik og ESG spænder ben
Hvad er det så, der spænder ben for forsyningskæderne? Respondenterne svarer, at det først og fremmest er geopolitik og ESG eller bæredygtighed. Blandt SMV’er er geopolitikken den største bandit, mens de store virksomheder først og fremmest er bekymrede for ESG-faktorer som klimatrusler, ESG-regulering, miljø, arbejdsmiljø, sociale faktorer i leverandørkæden og biodiversitet. De tredje- og fjerde tungeste benspænd er ifølge respondenterne pandemier og energitilgængelighed.

”Globaliserede forsyningskæder gennemgår i øjeblikket betydelige transformationer med stigende geopolitiske spændinger, såsom Brexit, handelskrigen mellem USA og Kina og den russiske invasion af Ukraine. Dette påvirker stabiliteten i de globale forsyningskæder og skaber nye risici. Disse faktorer har ført til en genovervejelse af strukturen i globale forsyningskæder, med en tendens mod øget regionalisering og friend-shoring”, lyder det fra de to forskere Jan Stentoft og Simon Sølvsten.

Læs også: Risikostyring i forsyningskæderne i et geopolitisk perspektiv

Stigning i risici
58 procent mener, at risiciene er blevet ’større’ eller ’langt større’, og 47 procent forventer, at de i de kommende vil blive større eller meget større.

Der er altså meget, der tyder på, at risikostyring bliver en større opgave i den nærmeste fremtid. De to forskere anbefaler:

”Hvis forventningerne til risikoudviklingen i de kommende år bliver indfriet, vil der være et stigende behov for, at virksomheder sørger for, at risikostyring bliver en aktiv del af både topledelsen og bestyrelsen. Undersøgelsens resultater viser, at det er afgørende, at ledelsesteamet integrerer risikostyring på alle niveauer—strategisk, taktisk og operationelt. Risikostyring bør derfor være en central funktion i beslutningsprocesserne, så organisationen kan forberede sig på og håndtere kommende risici effektivt”.

Stærke relationer bedste værn
Undersøgelsen viser, at respondenterne opfatter forbedring af relationer til kunder og leverandører som det vigtigste tiltag for at styrke risikostyringen og forebygge problemer. Tiltaget opnår en gennemsnitlig score på en Likerts skala fra 1 til 5 på 3,78. 

De næste tiltag, som respondenterne fremhæver – med et snit på 3,51 - er ’en detaljeret forståelse af forsyningskæderne’ og ’en detaljeret forståelse af leverandørnetværket’ (et snit på 3,48).

”Stærkere relationer kan føre til bedre informationsdeling, hurtigere respons på forstyrrelser og større fleksibilitet i håndteringen af potentielle risici. Denne proaktive tilgang kan bidrage til at identificere og mitigere risici tidligt, hvilket kan resultere i mere modstandsdygtige og effektive forsyningskæder”, lyder kommentaren fra Jan Stentoft og Simon Sølvsten.

Læs den fulde undersøgelse her.