Tag fat om roden på dit driftsproblem

Toyota Material Handlings fabrik i svenske Mjölby har de sidste ti år skabt bemærkelsesværdige resultater ved systematisk at tage egen medicin, nemlig Toyota Production System eller lean. Det omfatter for eksempel Kaizen samt ”smid alt og gå dybden med ét problem indtil, det er løst”.

Ledelsen på Toyota Material Handlings fabrik i Mjölby har de sidste 10 år skabt gode resultater gennem lean. Foto: Toyota Material Handling.

30.10.2019

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

”Vi vil gerne gå i dybden med problemet, så vi finder problemets rod og en grundlæggende løsning, så vi undgår, at driften igen og igen bliver forstyrret, stoppet eller leverer dårlig og uensartet kvalitet. Men vi kan ikke, fordi vi har for travlt med hele tiden at holde driften kørende”.

Sådan lyder beskrivelse af en kattepine, som de fleste ledere og medarbejdere inden for de fleste funktioner i stort set enhver type virksomhed nok kan nikke genkendende til.

Det kan ledere og medarbejdere på Toyota Material Handlings fabrik i Mjölby vest for Stockholm også. De har dog for lang tid siden besluttet sig for, at sådan skal det altså ikke være hos dem, og de har systematisk arbejdet på at ændre den tilgang.

Det har de gjort ved så at sige at tage egen medicin, nemlig at tage ledelsessystemet Toyota Production System (TPS) til sig som en måde at drive fabrikken på. TPS er inspirationskilden til leanfilosofien, og er udviklet igennem årtier af forskellige ledere eller såkaldte senseis på Toyotas fabrikker i Japan og andre steder i verden.

Muda, mura og muri

De tre udbredte spildtyper er ifølge TPS: Muda, mura og muri.

Muda omfatter de legendariske syv spildtyper, som alle lean-konsulenter kan recitere i søvne: Overproduktion, lager, omarbejde, bevægelse, bearbejdning, ventetid og transport. Mura er uensartet eller ujævn fordeling af arbejde på både maskiner og medarbejdere; mens muri dækker over overbelastning af maskiner og medarbejdere. Målet er at reducere alle kilder til spild.

Forbedringer og respekt
”Toyota-koncernen består af 17 selskaber, 1 million medarbejdere og 650 fabrikker. Vi fejler også. Hele tiden. Men vi arbejder systematisk på at tage ved lære og hele tiden forbedre os. Systemet, vi gør brug af, hedder Toyota Production System, der bygger på to grundlæggende søjler eller værdier: Løbende forbedring (continuous improvement) og respekt for mennesker”, fortæller Jan Bjerge, leder af Toyota Lean Academy i Danmark.

Han deler ud af sine erfaringer med TPS til en skare af særligt inviterede danske erhvervsfolk. Jan Bjerge og de danske erhvervsfolk er samlet i kunstmuseet Arkens rummelige og imponerende konferencesal tæt på strandkanten i Ishøj syd for København. Formålet med arrangementet er, at deltagerne skal komme et spadestik dybere i, hvordan de helt konkret kan arbejde med TPS eller lean i deres egen arbejdshverdag.

Fabrikken i Mjölby har de sidste ti år opnået følgende resultater:

  • 60 procent færre ulykker
  • 80 procent færre kundeklager
  • 80 procent færre udsving i kvalitet fra leverandører
  • 135 procent højere produktionsydelse per m2
  • 30 procent højere produktivitet
  • Fordobling af operationel lønsomhed

Jan Bjerge fremhæver tre faktorer som de vigtigste ingredienser for at drive den løbende forbedringskurve. De omfatter:

  1. Kaizen: Etablering af forbedringskultur baseret på de tre værdier: Guchokini (konsekvent), jimichini (stabilt) og tetteitekini (fuldstændigt).
  2. Ledelsen går foran og forpligter samt involverer sig.
  3. Loyalitet over for grundprincipperne i TPS’ ledelsessystem.

”Det er ikke let, og vi laver masser af fejl undervejs. Men det er vores erfaring, at det betaler sig at tage kaizen-principperne dybt seriøst og helt bogstaveligt”, fortæller Jan Bjerge, leder af Toyota Lean Academy i Danmark. Foto: Toyota Material Handling.

Lean med langt lys
”Kaizen-kulturen er helt afgørende for, at vi på den lange bane kan blive ved med at forbedre os. Det er ikke let, og vi laver masser af fejl undervejs. Men det er vores erfaring, at det betaler sig at tage kaizen-principperne dybt seriøst og helt bogstaveligt. Det betyder, at vi slipper alt, når der opstår et problem i driften, og så går vi dybt med det problem indtil, vi har fundet roden af problemet og en god løsning på det grundlæggende problem", forklarer Martin Mimer, der har arbejdet i en række forskellige leder- og ekspertstillinger på fabrikken i Mjölby siden 1999 og i dag er TPS Specialist på Toyota Lean Academy.

"Det stjæler selvfølgelig meget tid på den korte bane, men på den lange bane betyder det, at vi ikke oplever, at problemet gentager sig igen og igen. Sammenlagt sparer det os masser af tid samtidig med, at vi forbedrer kvalitet, sikkerhed, arbejdsmiljø og medarbejdertilfredshed”, tilføjer han.

Han fortæller videre om den ”japanske sø”, der dækker over et begreb for at sænke ”vandstanden” i driften, værdikæden og forretningen, så de reelle problemer bliver synlige.

Udtrykket ”for høj vandstand” dækker over det faktum, at mange virksomheder helt naturligt mangler indsigt i egen drift, og virksomhederne derfor ikke kan gennemskue de egentlige årsagssammenhænge til de problemer, der måtte opstå. Fordi det er vanskeligt, og fordi presset for at holde driften kørende for fuld damp er så høj.

Virksomheder og driftsafdelinger har i vid udstrækning lært at leve med de skjulte problemer eller potentialer. De køber bare lidt flere ressourcer eller investerer i et nyt stykke software, der fjerner symptomet. Men det øger jo ikke effektiviteten, og det fjerner ikke det egentlige og uerkendte problem. Så længe virksomheden ikke er truet på livet, men oplever vækst og/eller har let adgang til at låne penge, er det en løsning, som ingen anfægter. Sådan groft sagt.

”Men det gør vi i Mjölby. Vi gør meget for, at det ikke kun er acceptabelt men også en pligt og en dyd, at alle giver sig tid til at gå i dybden med et problem og finde den holdbare løsning”, siger Martin Mimer og supplerer:

”I den sammenhæng har vi erfaret, at visualisering er kritisk. Data er sig selv ikke særlig pædagogisk, men hvis vi præsenterer data på en visuel måde, bliver det lige pludselig meget mere håndgribeligt og virkeligt for os mennesker.”

Toyota Lean Academy

Toyota-koncernen har etableret Toyota Lean Academy, som hjælper andre virksomheder til at indføre et lean-inspireret ledelsessystem. Leder af Toyota Lean Academy i Danmark Jan Bjerge fremhæver:

  • Modificer TPS eller lean, så det er tilpasset din virksomheds særkende og virkelighed.
  • Forstå principperne og tankesættet i TPS, undlad at kopiere værktøjer og fremgangsmåder.
  • Topledelsen skal lede arbejdet og involvere sig 100 procent. Ellers sker der intet.

Alt er muligt

Han understreger, at den tilgang til problemløsning kræver en kultur og etableringen af både værktøjer og rammer, der gør det muligt for organisationen ”at smide alt for at gå dybden med et problem”. Det omfatter for eksempel:

  • Sørg for at have kapacitet til at håndtere de driftsudsving og -problemer, der altid opstår.
  • Erkend at når du som leder pålægger medarbejdere nye arbejdsmåder, skal du også tage højde for, at forandring tager tid, og at medarbejdernes skal trænes og støttes i nye processer & rutiner.
  • Sørg for grundig træning på gulvet, fx med OJT (on-the-job-training) og TI-JI (Toyota Industries Job Instructions), indtil kompetencerne er på ønsket niveau.
  • Etabler standarder og sørg for at alle kender dem til bunds.
  • Skab bevidsthed om hvad der skaber værdi, og hvad der ikke skaber værdi – synliggør det så meget og så ofte som muligt. Målet er at fjerne alle aktiviteter, der ikke skaber værdi.

”Vi har opnået gode resultater i Mjölby, men vi er fuldt ud klar over, at vi har masser af potentiale til at forbedre os endnu mere. Alt er muligt, og vi spreder for eksempel også TPS til vores administrative funktioner, der også har tydelige job instruktioner. Èt af de centrale spørgsmål, vi stiller os selv, er: Ved vi, hvad alle skal gøre med hvilken adfærd, så vi løbende kan fjerne spild og forbedre os?”, slutter Martin Mimer.

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

N.C. Nielsens ordresucces: Terbergs elektriske RoRo-traktor

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

07.04.2026SCM.dk

Månedens udfordring: LEO Pharma vil bygge en digital tvilling for at håndtere risici

30.03.2026Bureau Veritas

Sponseret

Virksomhedstilpassede kurser (VTP)

SCM.dk

MADE-projekt kan reducere plastforbrug med 10 procent

SCM.dk

STARK investerer i robotlager til nyt distributionscenter

16.03.2026SCM.dk

AI og automatisering ændrer spilleregler for ledelse af forsyningskæden

13.03.2026SCM.dk

AI flytter COO-rollen fra driftschef til strategisk arkitekt

12.03.2026SSI SCHÄFER

Sponseret

SSI SCHAEFER Group opnår det højeste niveau af indgående ordrer i koncernens historie

10.03.2026Blue Ridge Global

Sponseret

2026 State of the Supply Chain Industry Report

10.03.2026SCM.dk

Iran-krigen rammer både sø, luft og energi

04.03.2026Implement Consulting Group

Sponseret

Circularity is a competitive edge. Period.

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Dansk Standard
Kursus
Introduktion til OT-cybersikkerhed

Dette endagskursus giver en introduktion til cybersikkerhed for Operationel Teknologi. Få indsigt i relevante standarder og EU-direktiver og hvordan OT bedst rustes mod cybertrusler. Kurset klæder dig og din virksomhed på til at forstå, vurdere og handle på behovet for øget OT-cybersikkerhed.

Dato

08.04.2026

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001:2022 Foundation – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer i informationssikkerhed med den internationale certificering fra PECB.

Dato

13.04.2026

Sted

København

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

13.04.2026

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

13.04.2026

Sted

Fredericia

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
APQP4WIND Management Awareness Training

Event Description

Dato

13.04.2026

Tid

08:30

Sted

Online

Dansk Standard
Webinar
Webinar - Alignment of Global Greenhouse Gas Standards

Attend this joint Nordic webinar by Danish Standards, Standard Norway, Swedish Institute for Standards, and Finnish Standards to learn more about the scope, purpose, and planned approach of the new ISO and GHG Protocol partnership.

Dato

13.04.2026

Tid

14:00

Sted

Online