Værdikæden der giver mere, end den tager – del 3: Hvad er det?

Læs artikel 1, artikel 2 og artikel 4.

Der er forskel på bæredygtighed og regeneration. Det regenerative anerkender, at forretningen og forsyningskæden er en del af naturen og ikke omvendt. Den regenerative praksis fokuserer på samme måde som bæredygtighed på det miljømæssige og sociale ansvar, men de to koncepter har også tydelige forskelle. Sådan lyder det i bogen ’Re-Imaging the Value Chain – a Regenerative Approach”, der er skrevet af Henning de Haas og Alis Sindbjerg Hinrichsen.

Bæredygtighed sigter på at vedligeholde eller forsinke den miljømæssige eller sociale nedbrydning – eller mindske den negative effekt af menneskelig aktivitet på miljø og samfund.

Den regenerative tilgang anlægger en mere proaktiv tilgang og går efter at regenerere samt genopbygge systemer, økosystemer og samarbejdsfællesskaber.

Bæredygtighed er ikke nok
Det bæredygtige perspektiv er ikke nok. Der skal mere til, hvis vi skal skabe en sund forretning i sunde omgivelser. Det ’mere’ kan for eksempel være ’det regenerative perspektiv’. Den regenerative forsyningskæde er kort sagt en kæde, der giver mere tilbage end, den tager.

”Vi argumenterer ikke nødvendigvis for, at virksomhedsejeren skal undvære sin store BMW, hvis det er det, han eller hun ønsker at køre i. Vi taler ikke om at skabe forretninger, der er mindre profitable. Vi taler om virksomheder, der ikke spilder energi, hvor ’energi’ er forstået i bred forstand i form af fossile brændstoffer, naturressourcer, vedvarende energi, social energi, menneskelig sundhed etcetera”, fortæller de i et interview og supplerer:

”I dag ved vi jo alle, at mange går på arbejde og bruger så meget af deres energi, at de er helt udtømte, når de kommer hjem til privaten. De skal så bruge privat- og familielivet til at lade op og generere ny energi. Tænk hvis det kunne være omvendt – og hvorfor skulle det ikke kunne være det?”.

Fra forbrug til produktion af ressourcer
I sin essens indebærer regeneration en transformation af det økonomiske paradigme, der er skabt af den industrielle revolution. Sigtet er at erstatte det med et nyt industrielt system, der i stedet for at forbruge ressourcer og producere affald gør det omvendte: Forbruger eksisterende affald og producerer ressourcer.

De to forfattere præsenterer i bogen en række konkrete bud på, hvordan en fremtidsparat forsyningskæde kan være indrettet og designet. I hvert fald i overordnede termer for, som de selv formulerer det i et interview: ”Dette er en tidlig fase. Vi ønsker at sætte gang i en bevægelse, der ændrer udviklingen af forsyningskæden. Vi ved ikke, hvor det kan ende; men vi tror på, at nogen skal sætte gang i bevægelsen, og så vil andre følge samt bakke op og bidrage til at forme udviklingen”.

Økonomisk profit kan ikke stå alene
Men hvad vil det sige for ledere og medarbejdere i forsyningskæden at redefinere ’værdiskabelsen’ og ’forbruge eksisterende affald samt producere ressourcer’? Hvad betyder det helt konkret for adfærd og arbejdsmåde i hverdagens drift?

”Vi har langt fra noget fyldestgørende svar på det spørgsmål. Nogen skal gå forrest og lancere nogle tanker og idéer, og den rolle påtager vi os gerne. Men vi har nogle bud på, hvor man måske kan starte”, fortæller de to, som præsenterer sig selv som nysgerrige, eksplorative og ikke mindst optimistiske.

Afsættet for den regenerative forsyningskæde er for eksempel:

• Adgang til ressourcer er ikke ubegrænset for os eller kommende generationer.
• De mentale modeller, vi har anvendt i den industrielle tidsalder, vil ikke nødvendigvis være de rette i fremtiden.
• Vi kan ikke regne med som en selvfølge, at vi på et hvert givent tidspunkt blot kan genopbygge biodiversitet.
• Det er uholdbart at fastholde, at en virksomheds eneste form for værdiskabelse er økonomisk profit.
• Det er uholdbart at tage afsæt i, at din forretning per automatik fortsat vil give mening – særligt i medarbejdernes optik.
• Det er uholdbart at tage afsæt i, at dine medarbejdere kan hjælpe med at redde planeten uden at trives og være sunde.

Mennesker ER natur
I bogen skriver de to forfattere, at fundamentet for det regenerative paradigme er, at man fjerner alle barrierer mellem mennesket og naturen. Mennesker ER natur, og det er vigtigt at anskue virksomhedens organisation som en del af et større økosystem – og at organisationen skal understøtte økosystemet.

De anslår nogle elementære principper fra naturens verden, der kan danne platformen for en organisations virke:

• Samarbejd mere og konkurrer mindre.
• Invester i andres trivsel – og høst bedre trivsel for dig selv.
• Efterlad steder i en bedre forfatning end, du fandt dem i.

”Regeneration er ikke blot et nyt ord for det lidt slidte begreb ’bæredygtighed’. Det er en ny måde at tænke på og et helt nyt ambitionsniveau. Det indebærer at skabe de rette betingelser, så livet på løbende basis kan forny sig selv”, lyder det i bogen.

Det regenerative perspektiv indebærer, at vi grundlæggende skal afstå fra at stille os tilfredse med at være ’less bad’ og i stedet går efter at være ’more good’.