Værdikæden der giver mere, end den tager – del 4: Sådan gør du

Læs også del 1, del 2 og del 3.

Her er en bog, der giver konkrete bud på, hvordan du som supply chain leder kan transformere din forsyningskæde, så den understøtter en regenerativ vision. Bogen argumenterer for og anviser hvordan, at ledelsen af forsyningskæden skal omformulere mål og anlægge en helt ny mental model.

”Hvis vi redefinerer de overordnede forretningsmål i overensstemmelse med en ny form for ’værdiskabelse’, der tager højde for både samfund, miljø og ejere, så skal det også smitte af på hele måltalshierarkiet i virksomhed og forsyningskædeorganisation”, fortæller forfatterne.

Læs også: Bæredygtighed bliver indkøbskriterie på linje med kvalitet og pris

Det regenerative anerkender, at forretningen og forsyningskæden er en del af naturen og ikke omvendt. Den regenerative praksis fokuserer på samme måde som bæredygtighed på det miljømæssige og sociale ansvar, men de to koncepter har også tydelige forskelle. Sådan lyder det i bogen ’Re-Imaging the Value Chain – a Regenerative Approach”, der er skrevet af Henning de Haas og Alis Sindbjerg Hinrichsen. 

Men hvordan gør supply chain lederen, der gerne vil transformere til en regenerativ forsyningsæde, så i praksis?

Vi kunne begynde med at rekalibrere KPI’er eller måltal i vores hverdag. Er det en god idé at producere til lager? Har vi reelt styr på vores lager, eller har vi 30 procent for meget af det forkerte på lager? Hvad er kilderne til vores råvarer? Kan vi finde nye mere bæredygtige kilder, eller er det muligt at recirkulere nogle af vores ressourcer? Hvordan kan vi tage højde for FN’s 17 + 5 verdensmål for ’ydre’ og ’indre’ bæredygtighed i vores daglige arbejde?

I stedet for udelukkende at se på prisvarianter og gennemløbstid, når vi udvikler nye produkter, kunne vi også se på, hvad der giver ’menneskelig mening’ eller ’hvordan regenerer vi de menneskelige ressourcer, når vi producerer og leverer dette produkt?”. Giver det mening at grave ressourcer op af jorden, anvende fossile brændstoffer eller kompensere med køb af CO2-kvoter?

Regeneration kræver innovation
Den regenerative forsyningskæde vil kræve masser af innovation i mange dimensioner. Vi kan starte med at inddrage supply chain eksperter i udviklingsafdelingens arbejde fra dag 1. Supply chain folk kan bidrage til at sikre, at den fysiske forsyningskæde bliver tænkt med i udviklingen af nye produkter fra de allerførste tanker, så vi sikrer os, at produktet ikke kun leverer god værdi til kunderne, men også skaber værdi for miljø og samfund hele vejen igennem værdikæden.

En anden form for innovation kunne være at overvåge eller monitorere det reelle ’ressourceforbrug’ i den samlede forsyningskæde. Det kunne være ’ressourceforbrug’ målt både på kWh, CO2, miljøaftryk, socialt aftryk i samfund, medarbejdertrivsel og andre relevante dimensioner.

En tredje form for innovation kunne være at træne ledere i at tænke i alle former for ressourceforbrug og understøtte både ydre og indre bæredygtighed i deres ledelse i hverdagen. Der er allerede gang i mange nye koncepter for selvledende grupper og nye organisationsformer, der har fokus på at skabe trivsel, kreativitet og produktivitet blandt medarbejdere.

Læs også: Sådan er sammenhængen mellem din forsyningskæde og biodiversitet

En fjerde form for innovation er intelligent brug af de mange nye digitale værktøjer, der netop kan fjerne overflødigt arbejde blandt medarbejdere eller bidrage til at skabe mere smart og bæredygtig sourcing eller planlægning og så videre. Der er mange muligheder, og der er allerede mange værktøjer på markedet.

Her er et rammeværk
I bogen ’Re-Imaging the Value Chain – a Regenerative Approach” lancerer forfatterne Henning de Haas og Alis Sindbjerg Hinrichsen et praktisk rammeværk, der kan hjælpe supply chain lederen, der gerne vil omlægge forsyningskæden til en mere regenerativ værdikæde. 

Rammeværket består af seks trin:

1. Placer regeneration i hjertet af værdikæden.
2. Omdan jeres interne spilleregler.
3. Opbyg regenerative praksisser.
4. Gør teknologi til jeres anker.
5. Samskab med nye relationer i økosystemet.
6. Opbyg ny ledelses- og målstruktur.

Arbejdet med transformations-rammeværket baserer sig på et ”Value Creation Framework for the Value Chain”, som forfatterne præsenterer i bogens kapitel 3.

Trin 1 i rammeværket består i at oversætte analysearbejdet fra ”Value Creation Framework for the Value Chain” til transformations-rammeværket. Det består først og fremmest af at udvikle værdikædens nye værditilbud i sammenhæng med den regenerative økonomi.

Arbejdet med transformations-rammeværket kræver masser af gentænkning og dybe refleksioner. Forfatterne taler om en ’re-imagining journey’, og de foreslår, at supply chain ledergruppen stiller sig selv følgende type spørgsmål:

• Hvad skal I gøre for at ændre på de interne spilleregler? Hvilke nye mentale modeller kan I tage i brug for at fjerne jer fra tankegangen ’gør mindre skade’ og i stedet tænke: ’give mere tilbage end, vi tager’?
• Hvordan skal produkter, processer og serviceydelser ændres, så de understøtter virksomhedens regenerative profil?
• Hvilke eksterne økosystemer af partner skal I engagere jer med, hvis I vil realisere systemisk tænkning?
• Hvilke teknologier og digitale værktøjer kan hjælpe jer med at accelerere transformationen?

Bogen uddyber i detaljer de seks trin. Bogen dedikerer også kapitel 8 til lederens egen personlige udvikling: ”As a leader – start by leading yourself first”.  

Supply chain ledere har særligt ansvar
De to forfattere fremhæver i et interview, at alle kan bidrage, og at supply chain-afdelingen har et stort ansvar for at bringe reel bæredygtighed på agendaen. Ledelse af forsyningskæden sætter rammerne for, hvordan vi producerer samt leverer varer og serviceydelser, og supply chain spiller derfor en væsentlig rolle og har stor detailviden om, hvad der sker i ’maskinrummet’.

De to peger på, at den største barriere eller løftestang for den bæredygtige udvikling måske er vores mentale modeller.

”Vores mentale modeller tager udgangspunkt i det, man kalder den holocene tilstand, hvor jorden var i stand til at regenerere de ressourcer, vi mennesker bruger. Men vi er nu overgået til den anthropocene tilstand, hvor vi mennesker bruger flere ressourcer end, jorden kan regenerere. Danmark ramte for eksempel i 2023 allerede den 28. marts 2023 ’Earth Overshoot Day’, hvor vi har brugt vores kvote af ressourcer for et helt år. Vi er derfor alle nødt til at arbejde med vores ’mentale model’ og begynde for eksempel at tænke på at tilbyde en vaskemaskine som en service i stedet for et produktsalg og så videre”, fortæller Alis Sindbjerg Hinrichsen og Henning de Haas.