Håb på det bedste, vær beredt på det værste

I december 2019 blev det første covid-19 tilfælde identificeret i Wuhan i Kina. Det tog efterfølgende fart og udviklede sig til en global pandemi med kraftige konsekvenser for globale, regionale og lokale forsyningskæder. Covid-19 blev startskuddet til en lavine af kriser, der i alvorlig grad udfordrede alverdens forsyningskæder. Eksempler på kriser er grundstødning af det taiwanske fragtskib Ever Given i Suezkanalen, Ruslands invasion i Ukraine, klimaændringer, energipriser, inflation, geopolitiske spændinger og cybersikkerhed.

Det dannede baggrund for, at en gruppe forskere ved SDU i 2021 skabte projektet ”Supply Chain Resilience i et SMV-perspektiv”, som blev finansieret af Industriens Fond.

”Målet med projektet har været at styrke målgruppens evne til at udvikle resiliens, så de kan håndtere forskellige former for forstyrrelser”, fortæller professor Jan Stentoft fra projektgruppen.

Projektet har mere specifikt undersøgt følgende spørgsmål:

• Hvordan kan der skabes større resiliens i SMV’ers forsyningskæder?
• Hvordan bør et fokus på supply chain resilience organiseres?
• Hvad er drivkræfter og barrierer for at skabe større supply chain resilience?
• Hvilke sårbarheder oplever danske produktions-SMV’er i forsyningskæderne?
• Hvilke kapabiliteter er nødvendige for danske produktions-SMV’er til at kunne håndtere sårbarhederne?
• Hvilke værktøjer er relevante for virksomhederne i arbejdet med at styrke supply chain resilience?
• Hvor resiliente er danske produktionsvirksomheders forsyningskæder?

Resiliens er top of mind

Forskernes initiativ og procesmodellen må siges at være rettidig omhu. Resiliens i forsyningskæden har siden 2020-21 stået allerøverst på alverdens supply chain direktørers prioriteringsliste.

Kriser og forstyrrelser har stået i kø de sidste fem år, og det betyder, at ledelse af forsyningskæden er blevet endnu vigtigere for forretningsdrift. ”Den megen turbulens er en udfordring, men det åbner også op for muligheder, hvis vi formår at bygge fleksibilitet ind i alle dele af vores værdikædesystem”, fortæller Ulrik Gernow fra Grundfos – vinder af prisen ’Årets bedste supply chain leder 2024’. Det gør han i temaet om resiliens i forsyningskæden, hvor du kan læse en lang række vinkler på emnet.

Han tilføjer: ”Supply chain management i Grundfos har udviklet sig gennem kriserne, hvor vi har opbygget værdifulde kompetencer og succesfulde strategier. De sidste fem år har vendt op og ned på meget, og det, vi kalder resiliens, har vist sig at være afgørende de sidste år. Det betyder dog ikke, at de gode dyder fra tiden før Covid-19 er irrelevante. Det er ikke enten-eller men både-og. I dag skal vi fortsat mestre korrekt levering til tiden og til rette omkostning. Men på toppen af det skal vi også være verdensmestre i resiliens”, fortæller han.

Ulrik Gernow bliver suppleret af Inge Christiansen fra medico-virksomheden Radiometer. Radiometer har skarpt fokus på data og end-to-end processer. Fordi det er en forudsætning for resiliens og bæredygtighed. Derfor har virksomhedens supply chain stort fokus på at digitalisere og samarbejde på tværs både internt og eksternt for at sikre forsyningen til mere end 120 lande på verdensplan. 

”Vores store opgave nu er at lære af covid-19 og de andre forsyningskriser samt alvorlige forstyrrelser, industrien har oplevet de seneste tre-fire år. Vi har et stærkt fokus på at opbygge resiliens, og det omfatter blandt meget andet brug af digitale værktøj til at øge gennemsigtigheden og et øget fokus på at få tænke bæredygtighed ind i processerne”, fortæller Inge Christiansen.

Logitrans er et tredje eksempel. Virksomheden fik for eksempel øjnene op for, at de var meget afhængige af enkelte centrale leverandører. Deltagelse i ovennævnte forskningsprojekt om supply chain resilience har styrket Logitrans’ bevidsthed om forsyningskædens svage og stærke aspekter.

”Vi er en erfaren virksomhed, der med succes har drevet forretning i vores niche i mange år. Alligevel afdækkede coronakrisen nogle sårbarheder i vores forsyningskæder, som egentlig kom bag på os”, fortæller Dorte Pedersen, der fungerer som COO med ansvar for den samlede forsyningskæde. 

”Udfordringerne og SCR-projektet har ført til, at vi i dag er mere fokuserede på rekruttering af nye medarbejdere, krydslæring, optimeret lagerstyring, mere dual sourcing og forbedrede forecast. Det har først og fremmest medført, at vi har ansat nye kompetente medarbejdere i indkøbsafdelingen, der løbende arbejder med at kortlægge og opsøge alternative leverandører i Kina og det østlige Europa”, fortæller hun og supplerer:

”Det er ikke let arbejde, fordi vi som kunde ikke altid fylder særlig meget hos leverandørerne. Vi skal hele tiden arbejde på at gøre os attraktive for leverandørerne og få taletid. Vi er derfor også meget interesserede i at samarbejde med mindre leverandører, men det kræver en stor indsats hele tiden at undersøge leverandørmarkedet og indgå i dialoger med leverandører. Vi arbejder også på at finde flere kinesiske kunder til vores produktion i Ningbo”.

Et mere robust samfund 

Den offentlige sektor er også begyndt at fokusere på resiliens.

En statslige taskforce resulterede i foråret 2020 i, at Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS) i al hast kom til verden i sommeren 2020.

De knap 50 medarbejdere i den fire år gamle Styrelse for Forsyningssikkerhed sidder i dag i Birkerød, og de omfatter blandt andet et rådgiverhold på ni rådgivere. Holdet består af et mix af specialister i offentlig forvaltning og supply chain management.

Det er styrelsens opgave at bidrage til et mere robust samfund, der er bedre i stand til at modstå kriser og forsyningsudsving.

”Hvis offentlige børneinstitutioner lukker i en måned på grund af en sundhedskrise eller anden form for krise, så har medarbejdere i private og offentlige virksomheder, der er forældre til børn i institutionerne, en stor udfordring. Det vil påvirke produktivitet og drift. På den måde er der i et velfærdsland som Danmark rigtig mange gensidige afhængigheder mellem sektorer, der hurtigt kan blive truet”, fortæller Christian Friis.

Styrelsens strategi og arbejde har stort fokus på at identificere og kortlægge sårbarheder i offentlige samfundsvigtige funktioner, så de ansvarlige i funktionerne kan arbejde på at mindske sårbarheder og gøre funktionerne mere agile i tilfælde af forsyningssvigt.

”Covid-19 viste os, at vi ikke bare kan regne med, at vi modtager alle de varer og services, som vi har brug til vores daglige drift af både vores omfangsrige asylafdeling og vores styrelses-hovedkontor”, fortæller Mette Møller Pedersen, der er chef for enheden ’Beredskab og Styring’ i Udlændingestyrelsen.

”Vi har indledt et samarbejde med Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS) om at opbygge et beredskab, så vi kan sikre vores fortsatte drift af både styrelsen og asylaktiviteter”, fortæller Mette Møller Pedersen og supplerer:

”Det er en større proces, fordi vi skal tænke helt anderledes end, vi har været vant til. Vi mener derfor også, at det er vigtigt at få hjælp fra SFOS, som har deres faglige kernekompetence på dette felt”.