God planlægning kan fjerne overflødigt lager for 23 milliarder euro
De 400 største virksomheder i Norden binder unødvendig kapital i varer svarende til 23 milliarder euro, som optager i alt 8 millioner kvadratmeter overflødig lagerplads. Det viser et stort økonomisk incitament til at forbedre planlægningen i forsyningskæden. En undersøgelse peger på nogle indsatsområder – og det starter med datakvalitet og forecast-præcision.
"Arbejde med forecast præcision sker kun i godt en tredjedel af virksomhederne og er mere udpræget, jo større virksomhederne er. Forecast baseret på ’fremskrivning af sidste års tal efter bedste skøn’ synes at være den mest anvendte metode, og jo mindre virksomheden er, jo mere bliver denne metode anvendt”, lyder det fra professor Jan Stentoft. Foto: 123rf.com.
Tallet 23 milliarder euro stammer fra rapporten "The Unnecessary Report 2024" fra Optilon i november 2024. Der er ingen grund til at tro, at det tal er blevet væsentlig lavere i juni 2025 – måske tværtimod hvis man tager det aktuelle toldkaos og andre forstyrrelser i betragtning.
Der er altså et meget stort økonomisk potentiale i at reducere spild på lagrene – og reducere øvrig spild i forsyningskæden. Ét af de væsentligste virkemidler til at gøre det er bedre planlægning i forsyningskæden.
SCM Panelet, der er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og scm.dk, har undersøgt danske virksomheders status i deres arbejde med forecasting, som danner grundlaget for den gode plan i forsyningskæden.
Det starter med datakvalitet og præcision
Mini-undersøgelsen fastslår, at halvdelen af respondenterne oplever udfordringer med datakvalitet - og det gælder især de store og mellemstore virksomheder. Det rangerer som den største ’udfordring’ – hvor respondenterne rangerer ’ingen eller upræcise forecast’ som den største ’driftsmæssige udfordring’.
Professor Jan Stentoft fra Syddansk Universitet nævner i konklusionen på undersøgelsen: ”Undersøgelsen viser, at ’ingen eller upræcise forecast’ opleves som den største driftsmæssige udfordring blandt respondenterne uanset virksomhedsstørrelse... Generelt betragtet anses forecasterne ’i nogen grad’ at have den rette kvalitet, hvilket indikerer et potentielt udviklingsområde. Arbejde med forecast præcision sker kun i godt en tredjedel af virksomhederne og er mere udpræget, jo større virksomhederne er. Forecast baseret på ’fremskrivning af sidste års tal efter bedste skøn’ synes at være den mest anvendte metode, og jo mindre virksomheden er, jo mere bliver denne metode anvendt”.
Temapartnere tilbyder nyttig viden
Læs vores temapartneres bud på forskellige vinkler på værktøjer til supply chain planlægning:
- Supply chain modenhed er mere end teknologi
- Ny ERP-løsning skal nå vækstmål på 35%
- Demand planning: Stærk løsning giver overskud til at håndtere uro og ustabile varer
- Sådan bliver din supply chain et forretningsaktiv
- Lagerstyring i verdensklasse
- Fra just-in-time til just-in-case: Robuste forsyningskæder i en ustabil verden
- Vejen til en mere robust og agil supply chain starter med sammenhængende data
De næsttungeste udfordringer er ifølge undersøgelsen:
- Misset potentiale: Der ser ud til at være en erkendelse af, at potentialet ved at bruge kunstig intelligens endnu ikke er indfriet. Sådan svarer 39 procent, og de kommer især fra store og mellemstore virksomheder.
- Silokultur: Den funktionsopdelte organisation er specielt en udfordring for de store virksomheder (45 procent af virksomhedskategorien), hvorimod silokultur i mindre grad ses som en udfordring blandt de mindre virksomheder.
- Manglende ejerskab og proces: Det er interessant, at man ifølge undersøgelsen i de store virksomheder i større grad ser det som en udfordring med manglende ejerskab og proces, nemlig 45 procent.
Best-of-breed software giver mere opdaterede forecast
Mini-undersøgelsen afdækker et andet interessant aspekt. Danske virksomheder opdaterer typisk deres forecast hver måned eller hvert kvartal. De virksomheder, som anvender såkaldt ’best of breed’ software opdaterer derimod månedligt, ugentligt eller endda dagligt.
Hyppig opdatering af forecastdata kan have flere betydningsfulde fordele for en virksomheds præstationer og konkurrencekraft, som alle hænger sammen med de grundlæggende motiver for at arbejde med forecasting. Der er selvfølgelig forskelle på hvor hurtigt tingene bevæger sig i forskellige industrier, hvor brancher som forbrugerelektronik og mode arbejder i et meget højt tempo med hurtige innovationscyklusser og korte reaktionstider, mens brancher som farma of byggeri arbejder i en lavere takt.
Hyppige opdateringer kan give gevinster
Fordele ved hyppigere opdateringer af forecast-information kan for eksempel være:
- Forbedret beslutningsgrundlag - opdaterede data giver et mere præcist grundlag for at træffe beslutninger, hvilket kan forbedre den overordnede strategi og planlægning.
- Fleksibilitet og tilpasningsevne - virksomheder kan hurtigere reagere på markedsændringer, konkurrentadfærd eller andre eksterne faktorer, hvilket kan give dem en konkurrencemæssig fordel.
- Optimering af ressourcer – opdaterede forecastdata hjælper med at allokere ressourcer mere effektivt, hvilket kan reducere spild og forbedre den overordnede effektivitet.
- Forbedret finansiel planlægning - opdaterede forecastdata hjælper med at forbedre budgettering og finansiel planlægning, hvilket kan forbedre den økonomiske stabilitet.
- Risikostyring - opdaterede data hjælper med at identificere potentielle risici tidligere, hvilket giver mulighed for at implementere foranstaltninger til at mindske eller undgå dem.
- Forbedret kundetilfredshed - præcise forecast-informationer kan forbedre leverings- og serviceniveauer, hvilket kan øge kundetilfredsheden og -loyaliteten.
Omvendt kræver det selvfølgelig ekstra ressourcer og kompetencer at indføre og anvende en specialiseret softwareløsning i modsætning til bredere systemer som ERP eller forskellige Excel-baserede løsninger. 100 ud af de 147 respondenter i miniundersøgelsen svarer for øvrigt, at de faktisk anvender Excel som værktøj til forecasting-processen. 63 svarer, at de anvender ERP-tilpasninger som værktøj, mens 23 svarer, at de anvender specialsystemer eller best-of-breed software som værktøj.
Salg og supply chain deler ansvaret
Mini-undersøgelsen ’SCM Panelet: Forecasting i praksis – vejen til bedre beslutninger i en digital tidsalder’ konkluderer blandt meget andet, at den gennemsnitlige besvarelse på tværs af virksomhedsstørrelse viser, at ansvaret for forecast, opdatering og kvalitet er ligeligt fordelt mellem funktionerne salg og supply chain med henholdsvis 36 og 37 procent.
Men når tallene bliver brudt ned på virksomhedsstørrelse, viser der sig et andet mønster. Her ser vi nemlig, at det er supply chain - med 37 procent versus 29 procent til salg, som trækker læsset i de store virksomheder, der er defineret som virksomheder med mere end 250 medarbejdere. Også planlægnings-funktionen løfter et markant større ansvar for processen i de store virksomheder med 16 procent kontra 4 og 5 procent i henholdsvis mellemstore (51-250 medarbejdere) og små virksomheder (under 50 medarbejdere). Blandt de mellemstore virksomheder lyder svaret omvendt 43 procent til salg og 35 procent til supply chain.
S&OP eller ikke S&OP…
”I store virksomheder er der typisk etableret modne og formaliserede planlægningsprocesser, som for eksempel Sales and Operations Planning (S&OP). Her bliver forecast betragtet som en tværfunktionel disciplin, hvor både salg og supply chain har afgørende roller. Salg bidrager for eksempel med kundeindsigt, kampagneplaner og markedsvurderinger, mens supply chain bringer kapacitetsbegrænsninger, lagerhensyn og logistisk viden ind i processen. Ansvaret er ofte delt, fordi kompleksiteten kræver koordinering, og der er organisatoriske strukturer og ressourcer til at understøtte samarbejdet. I mellemstore virksomheder er processerne ofte mindre modne og i højere grad præget af afhængighed af salgsafdelingens viden om marked og kunder. Her er det typisk salg, der har den tætteste kontakt med slutkunderne og derfor opfattes som den naturlige ejer af forecastet. Supply chain-funktionen kan her have et mere operationelt fokus og er ikke nødvendigvis rustet organisatorisk eller kompetencemæssigt til at drive forecast-processen”. Sådan lyder en kommentar fra professor i supply chain management Jan Stentoft fra Institut for Erhverv og Bæredygtighed ved Syddansk Universitet.
Bliv klogere
Find den fulde undersøgelsesrapport her.